Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Anton Gade-Nielsen
11
/
09
/
2020

ENIGMA udgiver podcastserie om ”Samfundets Museer”

De danske museer er vores kollektive hukommelse. Og danskerne er glade for at besøge deres museer. År efter år slår museerne deres egne besøgsrekorder. Men der er stadig mange danskere, som aldrig besøger et museum. Så hvilke museer skal vi skabe til fremtiden, hvis museerne skal opleves som relevante og interessante af endnu flere? De spørgsmål stiller Jane Sandberg, museumsdirektør på ENIGMA til en række af sine kollegaer fra hele landet i serien ”Samfundets Museer”.

I Danmark drives museer ofte med støtte fra både stat og kommune, og der er stærkt politisk fokus på, at alle danskere skal opleve museerne som relevante og som steder, de bruger. Men hvordan? Skal museerne fx blive bedre til at invitere deres gæster med i maskinrummet og skabe udstillinger og oplevelser ikke til men sammen med publikum? Og skal museerne være mere aktivistiske og give udtryk for politiske holdninger?

Jane Sandbergs første gæst er Erlend Høyersten, som er direktør for Aros i Aarhus. Høyersten fortæller i podcasten bl.a. om, hvorfor han truede med civil ulydighed under genåbningen af Danmark, da han ville åbne sit museum til trods for, at kulturinstitutionerne var tvangslukkede. Høyersten kommenterer også på kulturminister Joy Mogensens meget diskuterede udtalelser om, at tiden under corona-krisen ikke var inde til at diskutere kunst og kultur.

Høyersten mener, at museer er oplagte rum for samtaler og diskussioner:
”Jeg mener godt, at vi kan tillade os at være politiske i den forstand, at vi diskuterer ting, som er svære at diskutere. Et kunstmuseum er et genialt sted at diskutere tabuer. Men vi skal aldrig blive moraliserende som institution. Vi kan ikke være neutrale, men jeg synes vi skal åbne for de svære samtaler. Et museum har en tendens til at vække store følelser i mennesker. Når man har den sociale effekt, så kan man også bruge den som et stort ansvar”.

Jane Sandberg siger om serien:
”Når jeg har været nysgerrig på, hvad nogle af mine mest visionære kollegaer tænker om, hvordan de vil udvikle deres institutioner, så skyldes det både, at jeg selv står midt i at udvikle et helt nyt museum, men også har en lyst til at høre deres vurderinger af, hvilke roller museumsinstitutionen skal spille i fremtidens samfund. Skal vi blot være historiens vogtere, eller skal vi blande os i debatten og indtage mere aktivistiske roller?”

Serien har i alt fem episoder og udkommer hver fredag. Serien kan hentes fra Spotify og Apple Music: https://open.spotify.com/show/0trPJBz9YZKQpyk043WC84

De kommende gæster er:
Julie Rokkjær Birch, direktør for Kvindemuseet i Aarhus
Anne-Louise Sommer, direktør for Designmuseum Danmark
Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet
Sarah Smed, leder af Forsorgsmuseet

Yderligere information:
Jane Sandberg, tel: 2167 2819

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

No items found.
Til Bloggen

Nyheder