ENIGMA søger grafisk praktikant
Vi søger en grafisk designstuderende, som har lyst til at komme i uddannelsespraktik på et museum i rivende udvikling.
Du vil komme til at indgå i vores tværfaglige fællesskab og du vil blive en del af den transformationsproces, vi står midt i. Du vil få chancen for at arbejde selvstændigt med udgangspunkt i den visuelle identitet, vi har udviklet i samarbejde med det hollandske designstudio LAVA, og du vil få mulighed for at afprøve dine kompetencer på både print, SoMe og web samt skiltning i huset. Alt sammen med kyndig og ansvarlig praktikvejledning fra vores udstillingsredaktør.
Vi er vant til at have praktikanter i huset, og gør os umage for, at strikke et praktikforløb sammen som svarer til dine behov og forventninger. Du vil blive en del af et blandet team af mange forskellige fagligheder, som sammen løfter den store opgave det er at skabe Danmarks første museum for kommunikation.
Skriv en kort ansøgning og fortæl, hvorfor du har lyst til at komme i praktik hos os. Vedlæg eller link gerne til eksempler på arbejde eller andre projekter, der viser, hvem du er og hvad du brænder for.
Send ansøgningen til udstillingsredaktør Tine Stevnhoved på ts@enigma.dk.
Vi savner dig allerede nu, så skriv gerne snart! Vi afholder samtaler løbende.