Bliv Cybersikker med Emma - Digital sikkerhed

Vi dykker ned i kommunikationens fantastiske historie sammen med Emma Gad – hun kan nemlig tydeligt huske dengang telefonen blev opfundet og ændrede verden for altid. Hun har en masse gode råd til, hvad vi skal tænke på, når vi bruger teknologien til at tale sammen. Det er op til jer at finde ud af, om Emmas råd kan bruges til noget i den digitale verden.
Klassetrin: 3.-6. klasse

Vi bruger rigtig meget tid på internettet, både når vi spiller, lytter til musik, ser videoer, sender billeder og beskeder og taler med hinanden. Men at være på internettet er lidt ligesom at gå rundt i trafikken: Man skal se sig for og passe på sig selv. ENIGMA, Ingeniørforeningen IDA, Børns Vilkår og Center for Cybersikkerhed vil gerne hjælpe dig med at passe på dig selv, dine venner og din familie online. I dette hæfte giver vi dig gode råd og eksempler på, hvad det er, du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre, hvis det går galt.

Hent hæftet Bliv cybersikker med EMMA her.

Lærervejledning

Undervisningsmaterialet har fokus på digital sikkerhed i børnehøjde. Det er anslag til, at børn stifter bekendtskab med cybersikkerhed igennem refleksion, og at børn klædes på til at kunne beskytte sig selv, sine venner og sin familie digitalt.

Hent lærervejledningen her.



Kontakt