Overvågning synes at være overalt. Men hvad går den egentlig ud på – og hvilken betydning har overvågning for samfundsudviklingen?

Her giver jeg mit bud på de fem vigtigste ting, som netop DU bør vide om overvågning.

(Video: Kristian Højgaard Nielsen/Videnskab.dk)

Overvågning og overvågningsrelaterede skandaler er blevet til noget af en ’evergreen’ i nutidens digitale medielandskab.

Senest er det Facebook og Cambridge Analytica – et firma, der sælger tjenester inden for politisk dataanalyse – der har vist sig at samle på oplysninger om vores holdninger og hemmeligheder.

 Oplysninger, der efterfølgende er blevet videresolgt til for eksempel Donald Trumps præsidentvalgskampagne og Leave-siden under den britiske Brexit-afstemning.

Tidens tegn

Den voksende interesse for overvågning i dag er naturligvis en indikation på noget større; et tidens tegn i den digitale tidsalder. En uheldig konsekvens af den digitale revolution er nemlig, at vi alle sammen er blevet væsentligt mere sårbare i forhold til de aktører, der holder os under overvågning.

En voksende del af vores tid går med kommunikation eller interaktion med kommunikationsteknologier, og derfor efterlader vi flere spor – eller oplysninger – omkring vores færden i verden, end vores analoge forfædre gjorde.

Og det er altså spor – eller ’data’ – som kan bruges eller misbruges af eksterne aktører som politiske valgstrateger, kommercielle selskaber, efterretningstjenester og andre statslige myndigheder.

En gammel historie

Men overvågningen i sig selv er ikke noget nyt. Den hviler på præmisser, rutiner og teknologier, som er væsentligt ældre end både internettet og det moderne demokrati.

Som jeg prøver at forklare i videoen ovenfor, handler overvågning til syvende og sidst om magt. Det er en metode eller praksis for magtudøvelse gennem systematisk indsamling af viden.

Overvågningens historie er således lige så gammel som statens historie. Den slynger sig tilbage til tidligste civilisationer og statsdannelser.

Lige så længe som der har eksisteret statslige magtstrukturer, har der også været særlige aktører inden for statsapparatet, som har haft til opgave at forsyne kongen, kejseren eller regeringen med ’data’ om trender og tendenser, venner og fjender, undersåtter og potentielle spioner og overløbere.

Uundgåelig, men farlig for det moderne demokrati

Overvågningen er et grundvilkår i det moderne samfund. I sig selv er den hverken ’ond’ eller ’god’. Den statslige overvågning er uundgåelig for både velfærdsydelserne, den administrative sammenhængskraft i samfundet, det statslige voldsmonopol og beskyttelsen mod trusler.

Men jeg prøver også at forklare i videoen, at overvågningen samtidig kan være en trussel mod demokratiet – og at det er vigtigt, at vi bliver ved med at kæmpe for vores privatliv. At pleje og beskytte vores ret til at dyrke vores holdninger, hobbies og hemmeligheder, uden at der er andre, der lytter med.

Den ret er lige så vigtig for demokratiets overlevelse som retten til at stemme ved politiske valg.

Blogposten er også bragt som artikel i online-magasinet “Forskerzonen” på videnskab.dk, den 9. april 2018.