Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Emilie Paaske Drachmann
27
/
10
/
2017

Frimærket, der blev overhalet af verdenshistorien

Den 15. maj 1912 fik Danmark en ny konge, da Christian d. 10 efterfulgte sin far Frederik d. 8. på tronen.

I den forbindelse skulle der produceres nye frimærker med den nytiltrådte konges portræt. Dette gjaldt naturligvis ikke kun i det område, vi i dag kender som Danmark, men også for landets tre små tropeøer i Dansk Vestindien.

Det første vestindiske frimærke udkom i 1856 kun fem år efter det første danske frimærke. I begyndelsen var der ikke stor forskel på de danske og de dansk-vestindiske frimærker udover valutaen og mærkets inskription, der fortalte, i hvilket postområde mærket var gyldigt. Fra at have fulgt det danske frimærkeudtryk meget tæt begyndte man i 1905 imidlertid at udgive vestindiske frimærker med eget design.

Efter kongens død tog departementschef Schlichtkrull fra Centralbestyrelsen for De Dansk Vestindiske Øer d. 5. september 1913 kontakt til det danske postvæsen for at høre, ”hvornaar der efter Generaldirektoratets Formening vil kunne træffes Foranstaltning til Fremskaffelse af vestindiske Frimærker med Hans Majestæt Kong Christian den X s Billede.”

På denne tid foregik frimærkefremstillingen ved enten kobber- eller bogtryk. En trykplade med mærkets motiv blev udarbejdet, og denne blev brugt til at trykke frimærkerne. Det var også muligt at kombinere flere trykplader i ét frimærketryk. Det havde man gjort ved de vestindiske frimærker i 1907-08, hvor en vestindisk ramme var blevet trykt rundt om kongens portræt fra de danske frimærker. Samme fremgangsmåde havde man tænkt sig at bruge denne gang.

Beskeden fra Generaldirektoratet var derfor klar: ved at genbruge trykpladen med kongens portræt fra de danske frimærker burde man kunne producere de nye vestindiske kongemærker i løbet af de følgende tre måneder.

Så let skulle det dog ikke vise sig at gå.

I begyndelsen af februar 1914 kom det første prøvetryk af de nye frimærker fra H.H. Thieles Bogtrykkeri i Walkendorfsgade. Trykkene blev sendt til godkendelse hos Centralbestyrelsen, der ønskede, at ”Hans Majestæt Kongens Billede maa komme til at fremtræde i en noget lysere Tone.” Centralbestyrelsen sendte derfor mærkerne tilbage til Generaldirektoratet, som sendte dem til trykkeriet, som så kunne gå i gang med nye prøvetryk.

Efter således at have korresponderet omstændeligt frem og tilbage i knap halvandet år modtog Centralbestyrelsen endelig d. 23. februar 1915 de første færdige ark med 5 og 25 bit vestindiske frimærker. Mærker med værdierne 10, 15, 20, 40 og 50 bit fulgte efter i marts samme år. Men det sidste mærke med værdien 30 bit blev ved at blive forsinket.

Det stærkt forsinkede vestindiske kongemærke. Billedet stammer fra ENIGMAs samling af vestindiske frimærker.

I begyndelsen af maj henvendte postvæsenet sig derfor til trykkeriet for at få en forklaring.

”Ved Forespørgsel hos Thiele oplyste denne, at Trykkeriet straks efter 11 Marts var gaaet i Gang med Trykning af Frimærkerne, men da der kun kan fremstilles c. 150 Ark om Dagen på Haandpressen vilde Fremstillingen tage lang Tid; da dertil yderligere kommer, at den Mand Thiele benyttede til Trykningen – en udlært Kobbertrykker – for en Uge siden faldt af Sporvognen og slog sig ihjel, stod Firmaet i nogle Dage uden Arbejdskraft; den eneste disponible Kobbertrykker er i Øjeblikket Soldat, ham er det lykkedes at laane, saa han kan trykke den halve Dag.”

Trykkeriet var virkelig ramt af sort uheld! Ikke nok med, at deres ene kobbertrykker omkom efter en ulykke i den hæsblæsende københavnske sporvognstrafik, så spillede nu også 1. verdenskrig ind på frimærkefremstillingen. Selvom Danmark forholdt sig neutral under krigen, havde man i 1914 valgt at indkalde en såkaldt sikringsstyrke til Danmarks forsvar. Soldaterne var primært placeret ved Københavns befæstning på Vestvolden. Det var altså formentlig her, at trykkeriets anden kobbertrykker var udstationeret, hvorfor han kun kunne trykke frimærker halvdelen af dagen.

Hos Generaldirektoratet var der dog ikke megen sympati at hente for trykkeriets situation. Nederst på dokumentet med Thieles forklaring på forsinkelsen er skriblet: ”Der finder et ganske utilladeligt Sløseri Sted i Trykkeriet, som vi stadig maa holde den skrappeste Kontrol med.”

På trods af krig og forulykkede kobbertrykkere udkom det forsinkede vestindiske 30 bit kongemærke endelig i august 1916. På dette tidspunkt var forhandlingerne om et salg af øerne til USA for længst i gang, og d. 4. august blev salgstraktaten mellem USA og Danmark underskrevet. Ved en folkeafstemning d. 14. december 1916 blev traktaten godkendt af det danske folk, og d. 31. marts 1917 overgik øerne fra at være en dansk koloni til at blive et amerikansk territorium. De dansk-vestindiske frimærker var gyldige i en overgangsperiode på seks måneder efter salget; herefter gjaldt kun de amerikanske frimærker.

Og således slutter fortællingen om et lille dansk-vestindisk frimærke, der blev overhalet af historiens gang.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder