Superbrugere

Den danske af deling af The International Bell Compagny (det senere KTAS, København Telefon Aktie Selskab) startede i 1881 med 22 abonnenter. 40 år senere - i 1921 - havde 8 ud af 100 danskere et telefonabonnement. Danmark var blevet det land i Europa, hvor flest indbyggere havde telefon. En placering, som på verdens plan kun blev overgået af USA og Canada, hvor henholdvis 12 og 10 indbyggere ud af 100 havde telefon.

I starten kunne det være svært at høre, hvad der blev sagt i telefonen, men den blev gjort mere funktionsdygtig i løbet af 1880'erne og især fra midten af 1890'erne voksede anvendelsen af den med stor hast. Der var dog stor forskel mellem landsdelene på, hvor mange der anskaffede sig en telefon. På Sjælland havde 12 ud af 100 indbyggere telefon, mens det på Fyn og i Jylland kun var 6 ud af 100 indbyggere. Ligeledes var der for landet som helhed forskel mellem by og land. Der var per 100 indbyggere dobbelt så mange, der havde telefon i byerne som på landet.

Den hastige vækst i telefonabonnenter kan man fornemme i telefonbøgernes omfang.

1) 1893-1900

2)1901

3)1916

‍

Optaget...

1) Ejendomshandler Johansen kunne aldrig få fat på sin kone, når han ringede hjem. Der var optaget! For at nedsætte sin hustrus taletid satte han et 2,7 kg tungt blylod rundt om telefonrøret. Desværre ved vi ikke, om resultatet blev en kone, der talte mindre i telefon eller en kone med gode armmuskler. Telefonen er af typen DA08.

Telefonsvarer

1) Telegrafon. Magnetisk trådoptager fremstillet  o. 1910 af The American Telegraphone Co., som uden større held forsøgte at markedsføre opfindelsen i USA.

Telegrafonen

Valdemar Poulsen (1869-1942) var søn af højesteretsassessor Jonas Poulsen og skulle selvfølgelig studere. Men det kneb med interessen for alt andet end fysik og forsøg. Student blev han dog men afbrød siden medicinstudiet. Optagelsesprøven til Polyteknisk Læreanstalt (Danmarks Tekniske Universitet) dumpede han til. Valdemar blev maskinlærling på Søren Frichs Fabriker i Århus og fik derefter stilling som assistent i KTAS tekniske afdeling.

Det var under sit arbejde her at han i 1898 fik ideen til sin første store opfindelse den elektromagnetiske fonograf eller telegrafonen som han kaldte den. Valdemar Poulsen opdagede at man kunne tale i en mikrofon og få dens elektriske signaler til at magnetisere en plade eller en ståltråd så talen senere kunne afspilles igen. I denne periode af sit liv sluttede Poulsen venskab med ingeniøren P.O. Pedersen. De to samarbejdede resten af livet.

Telegrafonen blev dog ikke nogen guldgrube for Valdemar Poulsen. Der blev stiftet selskaber både i Danmark og i USA med det formål at producere og sælge telegrafonen men de blev aldrig nogen succes.

Omkring 1920 var telegrafonen nærmest glemt. I KTAS brugte man den dog længe som “centralmelder” i Telefonhuset i Nørregade: Når abonnenterne ringede op var det ikke som tidligere en dame der svarede med centralens navn men telegrafonens metalskive.

Den første telefonsvarer gik i glemmebogen. Alligevel fejrer man i dag internationalt Valdemar Poulsens som den magnetiske lagrings far. For da det blev muligt at forstærke elektriske signaler fik hans grundlæggende opdagelse kolossal betydning. Den magnetiske datalagring udgør det tekniske fundament for apparater som båndoptagere video- og edbmaskiner – og den moderne telefonsvarer.

For Valdemar Poulsen selv blev det imidlertid den såkaldte buesender som han fra 1902 udviklede sammen med P.O. Pedersen der sikrede ham samtidens beundring og titel af æresdoktor ved Polyteknisk Læreanstalt. Men det er en anden historie...

‍