DAGTILBUD OG INDSKOLING


POSTMYSTERIET – tegn jeres egne frimærker

Postbuddet på ENIGMA har brug for jeres hjælp! Der er sket noget skrækkeligt. Et brev er forsvundet i tiden og det er ikke et hvilket som helst brev – det er et kærestebrev!

For at redde kærligheden, finde brevet og sende det tilbage i tiden, må vi ringe til fortiden via et 100 år gammelt omstillingsbord og lære at skrive morsekode med prikker og streger. Kun ved at designe og tegne vores egne frimærker kan vi sende det vigtige brev tilbage i tiden.

Læringsmål for dagtilbud: Kultur, æstetik og fællesskab.

Læringsmål for indskoling:
– Dansk: Forløbet understøtter kompetenceområderne fremstilling og respons, når børnene designer og tegner deres egne frimærker og vi taler om frimærkernes budskaber.
– Historie: Forløbet er rettet mod historiefagets kompetenceområder kronologi, samfund, familie og fællesskaber. Eleverne får viden om og kan sammenligne kommunikation før og nu, og kan relatere det til eget liv.

Praktiske oplysninger:
Varighed: ca. 90 min.
Pris: 500 kr.
For mere information kontakt læringsdesigner Mads Danker Danielsen på mdd@enigma.dk  eller ring på telefon 33 41 09 00.


LUFTENS HELTE – BREVDUER OG HEMMELIGE BESKEDER

Vores soldater er fanget bag fjendens linjer. Hvad gør vi? Vi har en besked, der kan redde dem, men vi har ingen telefon, internettet findes ikke og der ligger fjender på lur overalt.

På museet møder I de seje brevduer, der under 1. og 2. verdenskrig krydsede fjendens linjer, fløj gennem kugleregn og leverede livsvigtige beskeder.

Når vi går i Fælledparken og prøver kræfter med spillet “Stop brevduen” er det op til jer at bringe beskederne frem. I skal som brevduer trodse fjendens kugleregn og redde dagen. “Stop brevduen” er en kombination af stafetløb og stikbold.

Læringsmål for dagtilbud: Krop, sanser og bevægelse.

Læringsmål for indskoling:
– Idræt: Alsidig idrætsudøvelse. Børnene bruger deres motorik, koordination og udholdenhed, når vi i fællesskab spiller ”Stop brevduen!” (et boldspil med enkle regler).
– Historie: Eleverne får viden om kommunikation før og nu.

Praktiske oplysninger:
Varighed: ca. 90 min.
Pris: 500 kr.
For mere information kontakt læringsdesigner Mads Danker Danielsen på mdd@enigma.dk eller ring på telefon 33 41 09 00.