Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Birgitte Wistoft
1
/
09
/
2003

Posthistorie som samlerobjekt

47 landes postvæsener er præsenteret på en samling kort som museet netop har fået foræret. Giverens franskfødte tante flyttede med sin mor til Danmark efter 1. verdenskrig. Med sig havde hun denne billedskat til minde om sin far der faldt for Frankrig den 22. april 1916.

De leder tanken hen på Richsmærker fra kaffeerstatningens guldalder i Danmark. Her er udgiveren blot producent af mineralvand og serien er meget ældre højst sandsynligt fra 1908.

Hvert kort har en farvelagt forside prydet med et nationalt flag et postmotiv og et frimærke afstemplet "08" (1908). I øverste venstre hjørne står Eau Minérale Naturelle de St-Galmier og i nederste højre hjørne navnet på det land hvis postvæsen er kortets emne. En præsentation af væsenets organisation og opgaver er trykt på bagsiden af kortet sammen med en anprisning af mineralvandsproducentens produkter.

"La Poste au Danemark"

Danmark har fået et motiv som de færreste danske vil finde særlig dansk: Et postbud med bukserne stukket ned i lange støvler og iført blå uniformsjakke og kasket i samtale med en ung kvinde i "nationaldragt" og en lille dreng med et enormt lågkrus i favnen. Motivet skal formodentlig illustrere en hverdagssituation i et dansk landpostbuds liv. Han synes at blive godt beværtet. Men selvom han faktisk fik blå uniform i 1893 så er her lidt for mange knapper og tresser. Tænker vi derimod jakken rød så ligger designet tæt opad det danske bypostbuds uniformering. Bukserne i de lange støvler har vi derimod svært ved at finde belæg for.

Splitflaget er forsynet med et sølle kors men frimærket kan vi ikke klage over - et blåt 20 øres mærke af Våbentypen der blev benyttet til udlandsbreve i årene 1882-1904.På bagsiden kan man læse følgende stolte erklæring formodentlig af dansk oprindelse og her oversat fra fransk:

"Postvæsenet i Danmark.Danmark der gennem århundreder har drevet omfattende inden- og udenrigshandel har en postal organisation som til fulde lever op til dennes generelle og specielle krav samtidig med at være på højde med den seneste udvikling. På trods af landets beskedne udstrækning råder posten over ikke mindre end 1.575 km jernbanelinier og 3.350 km telegraflinier. Postvæsenet har tiltrådt den verdensomspændende postale konvention og dens dobbelte postale distribution i byerne og på landet er lige så velfungerende som i Europas største lande. Postvæsenets transatlantiske dampskibstjeneste lader intet tilbage at ønske.Hvilken udvikling siden postsejlskibene og isvintrenes slæder mellem Kiel og Korsør og den berømte Kuglepostvogn af vidjer indvendigt tætnet med beg for at beskytte brevene mod fugt!"

Mon nogle af MuseumsPostens læsere kender denne eller tilsvarende kortserier? Selv i vores billedrige tid er der noget fascinerende over disse tidlige "tegneserier". Et magtfuldt reklamepåhit der appellerer til både samlermani og videbegær.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder