Formidling af penge er et af temaerne i Din digitale By. Det giver anledning til at sætte fokus på postgiroen der netop i år kan fejre sit 80 års jubilæum i Danmark.

Postgiroens 50 års jubilæum i 1970 blev markeret med dette frimærke der er tegnet af Rasmus Nellemann. Billedets elementer er inspireret af et giroindbetalingskort.

Giro er det italienske ord for kredsløb. Her til lands er postgiro betegnelsen for gebyrfri overførsel ved postvæsenets mellemkomst af penge fra én konto til en anden uden at røre kapitalindskuddet. Princippet kendes helt tilbage fra oldtidens kornafregninger.

Efter at man i en del år havde diskuteret oprettelse af et girobetalingssystem i Danmark blev der i 1916 nedsat et udvalg som året efter indstillede at systemet blev indført. Udvalget fremhævede at postgiro var billigt og simpelt og at postvæsenet i kraft af sit vidt forgrenede net af posthuse i selv de mindste og fjernest beliggende landsbyer mere end nogen anden institution var egnet til at indvirke på landets betalingssystem og derigennem centralisere pengeomløbet. Forslaget blev vedtaget i folketingssamlingen 1918-1919 og Postgirokontoret startede sin virksomhed den 1. januar 1920.

I begyndelsen klarede man sig med lokaler i Centralpostbygningen i København men virksomhedens vækst gjorde det efterhånden nødvendigt at tage større og større bygninger i brug. I 1924 flyttede Postgirokontoret ind i Den Kgl. Mønts bygning i Holbergsgade. 16 år senere fik man foden under eget bord i en nyopført bygning i Vester Voldgade. Også dette hus blev for lille og i 1969 startede indflytningen i en ny bygning i Bernstorffsgade. Denne bygning blev også for lille alt for hurtigt og i slutningen af 1980erne blev det nuværende domicil i Høje-Taastrup opført.

Antallet af kontohavere og transaktioner var moderat til at begynde med men i løbet af 1960erne 1970erne og langt op i 1980erne var stigningen meget stor. Toppen nåedes med omkring 600.000 kontohavere og over to millioner transaktioner på spidsbelastningsdage. Bogføringen var til at begynde med manuel men efterhånden blev bogføringsmaskiner taget i brug først fuldtastede dernæst 10-tastede så halvautomatiske og endelig de tilkodningsmaskiner der bruges til det automatiske bogføringssystem.

I 1988 blev postgiroen udskilt som en selvstændig statslig virksomhed under P&T. I 1991 blev det til GiroBank AS med staten som hovedaktionær. Så kom fusionen med Sparekassen Bikuben og nu hedder virksomheden AS BG Bank. Der er stadig et samarbejde med Post Danmark om at benytte posthusene som filialer for BG Bank men nettet skrumper ind i disse år som følge af drastiske fald i antallet af ekspederede giroindbetalingskort. Mange betalinger overføres nu som automatiske træk og man kan desuden foretage indbetalinger i banker og sparekasser.

Postgiroen var i sin tid et godt aktiv for P&T og sammen med telesiden gav den et meget stort overskud til gavn for den altid slunkne statskasse.