Løven hertugen og grevskabet – Brudte segl 6

I starten af maj 1811 fik postmesteren i Rendsborg Andreas Zacharias West Løwe besøg af en mystisk fremmed. Den rejsende der indlogerede sig på postgården forklarede postmesteren at han var på hemmelig mission udsendt af kong Frederik 6. For en kort stund blev Rendsborg postkontor led i et storpolitisk spil.

Augustenborg Slot. Litografi o. år 1800. Tilhører Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Storpolitikken

Sommeren forinden havde budt på et sjældent dramatisk magtspil. Både den danske konge og hans undersåt hertug Frederik Christian 2. af Augustenborg var bejlere til den svenske trone da der skulle vælges en tronfølger til den barnløse konge. I stedet gik kronen til den franske general Jean Baptiste Bernadotte (1763-1844) der blev svensk kronprins og otte år senere konge under navnet Karl 14. Johan. Striden mellem den danske konge og den augustenborgske hertug var imidler-tid kulmineret med at den danske konge satte her-tugen i husarrest for at forhindre ham i at rejse til Sverige. Det havde bevirket et brud mellem de to.

I maj 1811 ulmede mistroen stadig. Rygter svirrede i luften at hertugen stadig plejede sine politiske forbindelser i Sverige og Norge og kongen havde fået nys om flere mistænkelige korrespondancer som han endog havde advaret den ny svenske tronfølger om. Han manglede dog håndfaste beviser.

Den rejsende

Den danske officer major Christian Frederik Glode du Plat (1770-1844) var som søn af en hannove-ransk slægt draget til hertugdømmerne for at møde slægtninge sydfra. I fællesskab med dem skulle han ordne familiepapirerne efter Hannovers deling i 1806 mellem Frankrig og dets lydkongedømme Westfalen. Det blev et længere ophold; flere gange rejste du Plat forgæves ud fra Rendsborg for at lede efter sine slægtninge.

Alt sammen skete for at opretholde en dækhistorie. I virkeligheden var du Plat en af kongens betroede mænd.Ved krigsudbruddet i august 1807 havde han som leder af feltpostamtet opholdt sig ved ho-vedkvarteret i Kiel hvor han havde været en af hovedkræfterne i åbningen af udlandsposten. Siden havde han blandt andet været på spiontogt til Sverige under påskud af at forhandle om danske krigs-fanger. Nu gjaldt det hertugens breve.

I august 1807 havde Frederik 6. indført en streng censur overfor alle breve til udlandet men netop for at gøre sine hoser grønne op til tronfølgervalget havde han afskaffet al brevcensur til Sverige. Derfor måtte han nu ty til andre midler. Ved ankomsten til hertugdømmerne forhørte du Plat sig diskret rundt omkring og lærte at hertugens nord- og sydgående korrespondancer blev bragt til postkontorerne i Åbenrå og Flensborg af hertugelige staldknægte. Du Plat valgte at koncentrere sig om de sydgående breve og han udså sig Rendsborg fordi postkontoret lå temmelig afsides og ingen bemærkede hvornår posten ankom som han skrev til kongen. Den rejsende røbede da sin mission for postmes-teren som viste sig at være en snarrådig mand. For at undgå at vække mistanke på nabostationerne indsatte postmester Løwe et ekstra skifte af postheste med den forklaring at hestene var for unge til at klare det fulde ridt. Dermed lykkedes det ham at indhente den tid som gik tabt når majoren i hem-melighed skulle gennemsøge åbne og kopiere brevene. Ikke engang hans egne postbetjente fattede mistanke.

Det gjorde til gengæld brevskriverne. Seks dage efter den første postgang kom svar fra Leipzig fra hertugens broder prins Emil der skrev at han var glad for at se at alle brevene var ankomne uopluk-kede. „Men på den øverste rand af brevet ligesom for neden var skrevne nogle bogstaver og tal ligesom om de hentydede til nogle pagina og ord i en bog; nogle tal var overstregne og hele brevet skrevet[så] at kun et øvet øje i at læse en slet hånd kunne læse samme” skriver du Plat til kongen.

Kuffertsmugling

Hemmelighedskræmmerierne viste sig at være en god ide for du Plat fandt hurtigt ud af at flere post-mestre var loyale over for hertugen. Postmesteren i Flensborg puttede augustenborgernes breve i postsækken uden at registrere dem på kartet og med første postgang dukkede der breve op sendt fra Augustenborg under kuvert af postsekretær Albrecht i Altona. Med den første postgang sydfra fulgte en udførlig instruktion fra Albrecht i hvordan man smugler en kuffert forbi den franske grænselinje og de hamburgske toldmyndigheder – i begge tilfælde var forudgående aftaler med vagterne og en pose penge de vigtigste ingredienser.

Den hemmelige kuffert hang sammen med en lige så hemmelig giftermålsrejse som den hertuge-lige familie planlagde for prinsesse Louises plejedatter Charlotte. Med sig på turen skulle hun desu-den medbringe en kuffert der altså skulle smugles over grænsen. Måske skulle du Plat have interes-seret sig lidt mere for denne kuffert men i første omgang blev hans opmærksomhed nok afledt af andre mistænkeligheder: I breve til prinsesse Pauline af Lippe-Detmold beklagede prinsesse Louise sig over at danskerne havde fattet mistanke til hertugens breve til Sverige. Der blev omtalt en unavngi-ven rejsende fra Norge der medbragte breve til hertugen. Du Plat begyndte derfor at interessere sig for agepostens passagerer og anbefalede kongen at eftersøge denne ukendte nordmand. Du Plat opsnappede også en del svenske aviser til hertugen som han brugte til at holde sig ajour med den politiske udvikling i Sverige.Men efter en måned havde han stadig ikke fundet konkrete beviser på ulovlige korrespondancer fra hertugen selv.

Han begyndte derfor at udvide sin eftersøgning tog en rejse mod Kiel for at finde ud af om hertugen sendte breve ad denne siderute over havet og da han på et andet tidspunkt fandt ud af at svenske aviser havde været sendt med den svenske post (der ikke måtte åbnes i Danmark) til sydgrænsen og tilbage igen foretog han en større undersøgelse af den svenske postrute gennem Danmark fordi han mistænkte de svenske postryttere for ulovligt at have de hemmelige breve til hertugen med i lommerne.

Postmesterens forfremmelse

Som sagt skulle postspionen måske have koncentreret sig om prinsessens kuffert der indeholdt in-tet ringere end hertugens politiske testamente en samling dokumenter om hertugdømmernes stats-retlige status. Testamentet blev bragt i sikkerhed hos prinsesse Pauline og altså ud af landet for næ-sen af den ellers så erfarne spion. Siden skulle papirerne få betydning i augustenborgernes krav på Slesvig-Holstens uafhængighed fra kongeriget; men det er en anden historie.

For postmester Løwe fik historien imidlertid en lykkelig udgang. Du Plat overøste ham med ros over for kongen for hans iver kongetroskab diskretion og opfindsomhed og anbefalede ham til en stilling som postmester i Slesvig en stilling han fik et halvt år efter.