Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Nina Bauer|Nina Bauer
26
/
06
/
2013

Liden tue kan vælte stort læs

I en kassette på Post og Tele Museums bibliotek mellem brochurer og videnskabelige artikler om telefoni fandt jeg et gammelt nummer af Ingeniøren. Bladet var temmelig slidt og det falmede forsidebillede viste en silo. Umiddelbart ikke noget der kunne forklare dets tilstedeværelse i kassetten. Da jeg kiggede nærmere efter opdagede jeg imidlertid at nogen havde skrevet noget på forsiden. Med rød farveblyant stod der: "SommerFugl (KabelFejl)".

Denne kryptiske note gjorde mig nysgerrig og jeg gik i gang med at undersøge hvad sommerfugle og kabelfejl har med hinanden at gøre.

Sommerfuglen og kablet

Det er nærliggende at tro i vore trådløse tider at problemer med nettet og telefonernes dækning udelukkende er et moderne problem. I fastnettets dage kunne nettet imidlertid også gå pludseligt ned og skabe problemer for kommunikationen.

Den 29. november 1944 blev der fejlmeldt et telefonkabelder løb langs en mur på Vesterbrogade. Da der imidlertid ikke var tale om fejl på hele kablet kun en enkel telefonledning nøjedes man med at flytte telefonforbindelsen til en anden ledning i samme kabel.

Den 17. januar 1945 kom der imidlertid igen en fejlmelding fra Vesterbrogade på samme kabel. Denne gang tog man ud for at for at undersøge sagen nærmere. Dér fik telefonarbejderne en overraskelse; det var en lille sommerfuglelarve der havde bidt sig igennem blykappen ind til selve kablet forpuppet sig og derefter var død inde i kablet.

Civilingeniør H. L. Halstrøm skrev en artikel i Ingeniøren om hændelsen hvor han ned til mindste detalje redegjorde for sommerfuglelarvens gøren og laden i kablet. Sommerfuglelarven havde ikke bare fundet et sikkert sted at forpuppe sig den havde også fundet sig et lager af for en sommerfuglelarve godt puppemateriale:

"Kablet der var et uarmeret blankt Blykabel var oplagt vandret paa en Mur i ca. 15 m Højde over Jorden. Kablet var paa største Delen af sin længde dækket af halvcylindriske Dækjern og selve Fejlstedet laa ca. 5 cm fra Dækjernets ene Ende inde under dette. Kablet havde paa Fejlstedet en Fortykkelse der viste sig at være en Insektkokon og inde under Kokonen var der Hul i Kablet. […] Larven til den fundne Puppe er aabenbart kommet over paa Muren hvor den har søgt opad da den skulde forpuppe sig og da har truffet paa Blykablet er den ifølge sit Instinkt gaaet i Gang med at fremstille sin Kokon ved Hjælp af Blyet."

Videnskabelige undersøgelser

På Zoologisk Museum blev både puppe og larve nøje undersøgt af konservator J. G. Worm-Hansen og dr.phil Sv. G. Larsson der kunne annoncere at der var tale om et eksemplar af cerura bifida en natsværmer kaldet lille gaffelhale. Undersøgelserne begrænsede sig imidlertid ikke til artsbestemmelse. Ved hjælp af mikroskopiske undersøgelser fik man bekræftet at puppen hovedsageligt bestod af små firkantede stykker bly holdt sammen med silketråde og gennem mikrokemiske analyser forsøgte man at nå frem til dødsårsagen. Halstrøm videregiver i sin artikel undersøgelsesresultaterne og læserne bliver grundigt sat ind i sagerne:

"Vægten af Kokonen er 1075 g hvoraf langt den overvejende Del bestaar af Bly som Larven har gnavet løs hvad der ogsaa fremgaar af Bidemærkerne i Randen af Hullet i Blykappen. […] Dødsårsagen for Larven kan man selvfølgelig ikke sige noget om med Sikkerhed men man kan formode at den er død af Blyforgiftning da dens Organer var velbevarede og da det lykkedes at paavise Bly i Dyrets Indre ad mikrokemisk Vej baade ved Dithizon Metoden og saavel ved at ilte det tilstedeværende Bly op til Blyperoxyd med Alkali og Brintoverilte og derefter paavise Blyperoxydet med Tetrametyldiaminodifenylmetan."

Sommerfuglelarvens valg af et telefonkabel som tilholdssted må nok have fået nogle til at spekulere over hvorvidt dette kunne blive et stort problem for telefonien i Danmark i betragtning af størrelsen på sommerfuglebestanden. Men Halstrøm beroligede sine læsere med at hændelser som denne var endog meget sjældne i Danmark og at det kunne gå meget værre til i Californien hvor visse insekter ligefrem gik under navne som "blykabelborer" eller "kortslutningsbille".

Fugt og gnavere

I et lille skrift om identificering af kabelfejl fra samme periode skriver Ingeniør K. Iversen Jensen at fugt er langt den almindeligste årsag til kabelfejl:

"[…] fugtighed trænger ind og ødelægger kablets papirisolation. Er hullet ikke alt for stort og findes fejlen hurtigt vil man som regel kunne nøjes med at reparere forholdsvis få tråde i kablet. Varer det derimod for længe at finde fejlen vil fugtigheden kunne trænge ind i kablet til begge sider af fejlstedet så det bliver nødvendigt at udskifte et kabelstykke hvilket både tager tid og koster penge. […] En fejl på et kabel der fører centralledninger vil desuden medfører en betydelig forøgelses af ekspeditionsarbejdet idet telefonistinderne må søge at etablere de ønskede forbindelser ad omveje."

I Halstrøms egen statistik over kabelfejl hos KTAS fra 1922-1941 kan man også kun finde et enkelt tilfælde hvor kabelfejl skyldes skadedyr nemlig gnavelystne rotter eller mus så hverken abonnenter eller telefonarbejdere behøvede at frygte den danske sommerfuglebestand.

Litteratur

Ingeniøren nr. 10 1945.Halstrøm H.L.: Kabelkapper 1942.Iversen Jensen K.: Hvordan finder man en kabelfejl

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

No items found.
Til Bloggen

Nyheder