Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Jane Sandberg
18
/
10
/
2016

Kultur og digitale muligheder

Jane Sandberg, museumsdirektør ENIGMA – Museum for post, tele & kommunikation

Jane Sandberg, museumsdirektør ENIGMA – Museum for post, tele & kommunikation.

Politiken har de seneste dage sat spot på danskernes kulturvaner og ikke mindst på, hvordan stedet vi bor, spiller ind på kulturen vi forbruger. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at vi danskere er forskellige, når det kommer til vores kulturelle adfærd. Flere i hovedstaden ser balletforestillinger, går på museer og i operaen.

Men sparker Politiken med denne undersøgelse ikke en åben dør ind? For vidste vi ikke godt i forvejen, at det er nemmere at gå i operaen, hvis man bor i nærheden, og er det ikke indlysende, at man går oftere på museum, hvis der ligger 10 af slagsen lige om hjørnet fra hvor man bor?

Undersøgelsen ville have været langt mere interessant, hvis den også havde anlagt et digitalt blik. Mange af vores kulturinstitutioner har de senere år været meget opmærksomme på de muligheder, som de digitale platforme giver for at formidle fx museernes samlinger og aktiviteter digitalt og således løfte deres tilbud ud af den konkrete adresse. Og rigtig mange danskere benytter disse muligheder for at komme tæt på kulturen – også selvom den er geografisk langt fra, hvor de selv befinder sig.

I erkendelse af, at Det Kongelige Teater ligger, hvor det ligger og Glyptoteket ikke står overfor umiddelbar udflytning til Skjern, er det væsentligt, at vores politikere i deres kulturelle spareiver har blik for, at digitale muligheder skal tilgodeses, fordi de kan være medvirkende til, at de kulturelle tilbud bliver lidt mere tilgængelige for hele landet. På ENIGMA arbejder vi selvfølgelig med en lang række aktiviteter som kan benyttes digitalt – alt andet ville synes absurd for os som kommunikationsmuseum men sådan set også i forhold til, hvordan vores gode kollegaer på resten af landets museer arbejder.

 

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder