Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Birgitte Wistoft
1
/
04
/
2004

Historien om Jydsk Telefon

Da Jydsk Telefon skulle opføre et nyt hovedsæde i Slet syd for Århus søgte direktør Relsted hjælp hos en klog mand: Der skulle findes vand til egen forsyning. Sammen undersøgte de grun­den med en pilekvist men de fandt ingen vand.

"Det er helt symbolsk ikke?" smiler historikeren Kurt Jacobsen "Faktisk fandt Jydsk Telefon "vand" i mange helt umulige situationer efter 2. verdenskrig men kilderne tørrede jo altså ud med tiden."

Dr. phil. Kurt Jacobsen der til daglig er leder af Center for Virksomhedshistorie på Handelshøjskolen i København har netop skrevet en bog om Jydsk Telefon-Aktieselskabs historie i årene 1945 - 1995. Punktummet er sat ved den dag i slutningen af 1995 hvor det stolte jyske selskab ophørte med at eksistere og forsvandt ind i det nyskabte nationale telefonselskab Tele Danmark.

I efteråret 2000 bad Post & Tele Museum Kurt Jacobsen om at påtage sig den omfattende opgave at kulegrave arkiverne og skrive historien om det regionale danske telefonselskab som ved dannelsen af Tele Danmark fremstod som det mest succesrige - og det mest negative over for tanken om et "enhedsvæsen".

Den evige trussel

Den politiske beslutning om at samle det danske telefonvæsen i ét selskab blev truffet i 1990. Da havde den været næsten 100 år undervejs. Allerede Telefonloven af 1897 gav politikerne hjemmel til at gøre det men først den fremstormende liberalisering og internationalisering af telesektoren i Europa i 1990erne blev den udløsende faktor.

I de mellemliggende år havde muligheden for at blive opslugt af staten været på dagsordenen igen og igen med få års intervaller. Risikoen for nationalisering var et grundvilkår for de regionale telefonselskaber hvoraf de største i 1945 hed KTAS FkT og Jydsk Telefon. Staten sad allerede selv på en væsentlig del af telefonien gennem Post- og Telegrafvæsenet. Og P&T havde altid appetit på mere.

"Risikoen for nationalisering var overhængende for Jydsk Telefon efter Besættelsen" understreger Kurt Jacobsen "Det var teknisk set et rent ud tilbagestående telefonselskab ingen tvivl om det. Ud af arkiverne kan man imidlertid grave historien om Jydsk Telefons for­vand­lin­g til en moderne og dy­na­misk te­le­virk­­som­hed der af verdensfirmaet Siemens i 1981 oplevede at blive kaldt "Ver­dens bedste telefonsel­skab". Intet under at jyderne lærte at blive stolte af deres telefonselskab vel?"

Drama på drama

Netop ingredienserne i denne forvandling har det været Kurt Jacobsens ønske at afdække og han kan løfte fligen for adskillige dramaer der venter læseren:

"Forvandlingen skyldes et langt og sejt jysk træk men er også en dra­ma­­tisk histo­rie hvor det ofte slog gni­ster i forholdet til P&T og de øv­rige tele­fon­sel­ska­ber og hvor jyder­ne igen og igen kom i kon­flikt med de stats­lige myndigheder i kampen for sin selv­stæn­dighed. Det er en historie om genopbyg­ning mo­derni­se­ring og hastig teknologisk ud­vik­ling og om desperate be­stræ­belser på at skaf­fe den nød­vendige finansi­ering. Om direktører der bragte Jydsk Telefon i alvor­lige økono­mi­ske vanskeligheder og tæt på en be­ta­­lingsstandsning der kunne have kostet selskabet livet. Og om en be­sty­relse der blev ført bag lyset og som havde me­re end van­skeligt ved at styre udviklingen."

Afgørende relationer

Det kan være vanskeligt at pege på enkelte årsager til at tingene udvikler sig som de gør. Men Kurt Jacobsen er ikke i tvivl om at for Jydsk Telefons overlevelse var nogle bestemte relationer af afgørende betydning:

"At Jydsk Telefon i det hele taget over­levede helt frem til 1995 kan til­skri­ves det tætte for­hold til Aarhus Pri­vat­bank. Men det skyl­des også en tæt al­liance med en af verdens store te­le­koncerner svenske L.M. Erics­son der ikke kun bidrog til det jyske sel­skabs tekniske ud­vikling men og­så til dets økonomiske soliditet" konstaterer han.

Tre stærke direktører

Bogen er naturligt faldet i 3 hoveddele opkaldt efter hver sin direktør for Jydsk Telefon forklarer Kurt Jacobsen "Ikke fordi jeg som udgangspunkt ville gøre dette til en biografisk roman men kilderne gjorde det faktisk for mig. Der viste sig simpelthen et indlysende sammenfald mellem etaperne i selskabets udvikling og de tre direktørers embedsperioder der tilsammen dækker årene 1947 - 1995.

Det var tre stærke per­son­lig­heder der i cen­trale epoker stod i spidsen for sel­skabet: Paul Dra­min­sky der gen­nem­­førte auto­ma­tiseringen af det jyske te­le­fon­væ­sen. Rikard V. Rel­sted som ud­vik­lede selskabet til en højtek­no­lo­gisk televirksomhed og Kurt Vester­gaard der fik den blan­dede for­nø­jel­se at være direktør da selskabet blev sat under pres af liberaliseringen og til sidst blev opslugt i Tele Dan­mark kun få dage før selskabet kunne have fejret sin 100 års fødselsdag."

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder