Historien om Jydsk Telefon
Da Jydsk Telefon skulle opføre et nyt hovedsæde i Slet syd for Århus søgte direktør Relsted hjælp hos en klog mand: Der skulle findes vand til egen forsyning. Sammen undersøgte de grunden med en pilekvist men de fandt ingen vand.
"Det er helt symbolsk ikke?" smiler historikeren Kurt Jacobsen "Faktisk fandt Jydsk Telefon "vand" i mange helt umulige situationer efter 2. verdenskrig men kilderne tørrede jo altså ud med tiden."
Dr. phil. Kurt Jacobsen der til daglig er leder af Center for Virksomhedshistorie på Handelshøjskolen i København har netop skrevet en bog om Jydsk Telefon-Aktieselskabs historie i årene 1945 - 1995. Punktummet er sat ved den dag i slutningen af 1995 hvor det stolte jyske selskab ophørte med at eksistere og forsvandt ind i det nyskabte nationale telefonselskab Tele Danmark.
I efteråret 2000 bad Post & Tele Museum Kurt Jacobsen om at påtage sig den omfattende opgave at kulegrave arkiverne og skrive historien om det regionale danske telefonselskab som ved dannelsen af Tele Danmark fremstod som det mest succesrige - og det mest negative over for tanken om et "enhedsvæsen".
Den evige trussel
Den politiske beslutning om at samle det danske telefonvæsen i ét selskab blev truffet i 1990. Da havde den været næsten 100 år undervejs. Allerede Telefonloven af 1897 gav politikerne hjemmel til at gøre det men først den fremstormende liberalisering og internationalisering af telesektoren i Europa i 1990erne blev den udløsende faktor.
I de mellemliggende år havde muligheden for at blive opslugt af staten været på dagsordenen igen og igen med få års intervaller. Risikoen for nationalisering var et grundvilkår for de regionale telefonselskaber hvoraf de største i 1945 hed KTAS FkT og Jydsk Telefon. Staten sad allerede selv på en væsentlig del af telefonien gennem Post- og Telegrafvæsenet. Og P&T havde altid appetit på mere.
"Risikoen for nationalisering var overhængende for Jydsk Telefon efter Besættelsen" understreger Kurt Jacobsen "Det var teknisk set et rent ud tilbagestående telefonselskab ingen tvivl om det. Ud af arkiverne kan man imidlertid grave historien om Jydsk Telefons forvandling til en moderne og dynamisk televirksomhed der af verdensfirmaet Siemens i 1981 oplevede at blive kaldt "Verdens bedste telefonselskab". Intet under at jyderne lærte at blive stolte af deres telefonselskab vel?"
Drama på drama
Netop ingredienserne i denne forvandling har det været Kurt Jacobsens ønske at afdække og han kan løfte fligen for adskillige dramaer der venter læseren:
"Forvandlingen skyldes et langt og sejt jysk træk men er også en dramatisk historie hvor det ofte slog gnister i forholdet til P&T og de øvrige telefonselskaber og hvor jyderne igen og igen kom i konflikt med de statslige myndigheder i kampen for sin selvstændighed. Det er en historie om genopbygning modernisering og hastig teknologisk udvikling og om desperate bestræbelser på at skaffe den nødvendige finansiering. Om direktører der bragte Jydsk Telefon i alvorlige økonomiske vanskeligheder og tæt på en betalingsstandsning der kunne have kostet selskabet livet. Og om en bestyrelse der blev ført bag lyset og som havde mere end vanskeligt ved at styre udviklingen."
Afgørende relationer
Det kan være vanskeligt at pege på enkelte årsager til at tingene udvikler sig som de gør. Men Kurt Jacobsen er ikke i tvivl om at for Jydsk Telefons overlevelse var nogle bestemte relationer af afgørende betydning:
"At Jydsk Telefon i det hele taget overlevede helt frem til 1995 kan tilskrives det tætte forhold til Aarhus Privatbank. Men det skyldes også en tæt alliance med en af verdens store telekoncerner svenske L.M. Ericsson der ikke kun bidrog til det jyske selskabs tekniske udvikling men også til dets økonomiske soliditet" konstaterer han.
Tre stærke direktører
Bogen er naturligt faldet i 3 hoveddele opkaldt efter hver sin direktør for Jydsk Telefon forklarer Kurt Jacobsen "Ikke fordi jeg som udgangspunkt ville gøre dette til en biografisk roman men kilderne gjorde det faktisk for mig. Der viste sig simpelthen et indlysende sammenfald mellem etaperne i selskabets udvikling og de tre direktørers embedsperioder der tilsammen dækker årene 1947 - 1995.
Det var tre stærke personligheder der i centrale epoker stod i spidsen for selskabet: Paul Draminsky der gennemførte automatiseringen af det jyske telefonvæsen. Rikard V. Relsted som udviklede selskabet til en højteknologisk televirksomhed og Kurt Vestergaard der fik den blandede fornøjelse at være direktør da selskabet blev sat under pres af liberaliseringen og til sidst blev opslugt i Tele Danmark kun få dage før selskabet kunne have fejret sin 100 års fødselsdag."