Folketingsvalg 2019 bliver første gang for tusindvis af unge vælgere. Om få uger skal de trække gardinet for i stemmeboksen, fatte blyanten og sætte deres kryds på den lange stemmeseddel for aller første gang. Som vælgersegment udgør de en interessant gruppe for folketingskandidaterne. Derfor arbejdes solen sort i disse uger på fancy reklamebureauer og i partiernes kommunikationskontorer. De knokler med at udtænke strategier for at fiske præcis denne vælgergruppes stemmer; Fokusgrupper, SoMe-kampagner og finpudsning af retorik, så den bliver lidt mere tunet til de unge. Men kan det betale sig at sætte ind med marketingindsatser overfor de unge vælgere? Er hippe Instagram-kampagner eller små film på Snapchat med korte og smarte budskaber det, de unge vælger vil have?

Jeg tror det ikke. Jeg tror, vi står overfor en generation af unge, som har fået nok og som godt kan gennemskue, hvornår noget er en fluffy reklame eller et ærligt politisk udsagn med vægt og intention. Jeg baserer min tillid til de unges veludviklede shitdetektor på de konkrete reaktioner, vi har set unge over hele verden udvise de seneste måneder, når de har forsøgt at råbe verdens ledere (og os andre voksne) op, for at få os til at indse, at klimakrisen kræver handling NU. Det begyndte i Stockholm i august 2018, da den 15-årige Greta Thunberg skolestrejkede foran den svenske Rigsdag hver fredag. Her sad hun i begyndelsen helt alene. Civilcourage når det er finest. Hun fik ikke lov at sidde alene ret længe, andre unge kom til, og nu skolestrejker unge over hele verden, for at få os andre til at løfte blikket. De har argumenterne i orden. Det er jo sådan set deres fremtid, vi andre er godt på vej til at sætte over styr. Den slags aktivisme er udtryk for genuin bekymring, og den slags handling er ægte demokratisk. Og præcis derfor, skal folketingskandidaterne stille op med lidt mere end hipstersmarte videoer og lækre fotos på sociale medier, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde denne gruppes stemmer.

Tre af de vigtigste emner til det kommende valg vil være klima, sundhed og flygtninge. Det er selvfølgelig også emner der optager den unge vælgergruppe. Tænk hvor forfriskende det ville være, om kandidaterne i stedet for blot at fokusere på konkrete prioriteringer, ville tage afsæt i de værdier, som er bagtæppet for deres prioriteringer og medvirke til en offentlig diskussion af begreber som ordentlighed, kollektivt ansvar, omsorg og rummelighed. Det kunne betyde en valgkamp, hvor vi taler om kultur, sammenhængskraft og fællesskaber, og hvor der sættes visionære ord på, hvad det er for et land, vi giver videre til de unge. Det kunne betyde en valgkamp, hvor det store billede står klarere end enkeltsagerne. Det kunne betyde en valgkamp med fokus på, hvad der samler mere end, hvad der skiller. Det kunne betyde en valgkamp, hvor vi diskuterer, hvad der er særligt dansk, og hvad vi vil kendes for ude i verden. Endelig kunne det betyde en valgkamp, hvor førstegangsvælgerne behandles som ligeværdige, demokratiske borgere der er i stand til at gennemskue komplekse problemstillinger og træffe voksne valg.

Klimastrejkerne har vist, at de unge vælgere er både reflekterede, i stand til at handle demokratisk, finde hinanden på tværs af landegrænser og ikke mindst tale og handle troværdigt. Som nu svenske Greta. Da hun i januar blev inviteret til at tale på World Economic Forum om klimaudfordringen, tog hun selvfølgelig toget fra Stockholm til Schweitz. Flere end 500 privatfly fløj verdens topledere til samme møde.