Danmarks ældste og verdens næstældste frimærketype Bølgelinietypen runder de 100 år i fin stil. Posten benytter lejligheden til at relancere udgaven i sin oprindelige udformning.

Arkitekt Julius Therchilsens oprindelige tegning som vandt frimærkekonkurrencen i 1902.

Tilblivelsen

I 1902 udskrev ministeren for offentlige arbejder Viggo Hørup en offentlig konkurrence om et udkast til en ny frimærketype der skulle være "enkel i Kom-positionen let at læse og ukompliceret at trykke". Anledningen til at forny landets frimærker kendes ikke men to typer var i brug på det tidspunkt: De så-kaldte "Tofarvede" fra 1870 som var komplicerede at trykke og "Våbentypen" fra 1881 som sikkert har forekommet lidt antikverede i starten af et nyt år-hundrede.

Posten modtog i alt 350 forslag til den ny frimærke-type og af disse udvalgte man et forslag der var udført af arkitekt Julius Therchilsen (1873-1954). Posten var dog ikke helt tilfreds med den oprinde-lige tegning og anmodede ophavsmanden om et modificere den ved at tilføje et antal hjerter.

Denne tilrettede tegning blev i 1904 godkendt som forlæg til Bølgelinjetypen.

Symbolikken

Frimærkets udformning må siges at være løst på forbilledlig vis. Landenavnet og værdiangivelsen er særdeles tydelig. Løverne hjerterne og den obliga-toriske kongekrone hentede Therchilsen fra det danske rigsvåben. Der er absolut ingen tvivl om at frimærket er et officielt værdipapir af en vis om end lille værdi.

Det nye element i billedfladen er de tre brudte bøl-gelinjer der symboliserer rigets tre hovedvandveje - Øresund Storebælt og Lillebælt. Så enkelt kan det gøres.

På postens frimærketrykkeri forsøgte man i 1932 at videreføre den bogtrykte version af Bølgelinje-typen i stålstik men teknikken kunne ikke gengive hjerterne tilfredsstillende og resultatet blev kas-seret.

Anvendelsen

Det første mærke i værdien 4 øre som dækkede landsportoen for tryksager udkom den 22. juli 1905 og Bølgelinietypen blev hurtigt populær. In-den årets udgang blev den yderligere udsendt i værdierne 1 øre til suppleringsformål 2 øre til loka-le tryksager 3 øre til lokale brevkort og 15 øre til bl.a. rekommandationsgebyr.

Siden da er typen overvejende blevet benyttet til supplering og til de laveste portosatser til og med mindste tryksagstakst som i dag er de 425 øre det koster at sende et B-brev af vægt indtil 50 g. Herud-over eksisterer Bølgelinietypen i værdierne 25 50 100 125 150 og 200 øre.

I 1932 udarbejdede J. Therchilsen denne tegning til Bølgelinjetypen i stålstik - uden hjerter.

ModerniseringerPosten besluttede sig i 1932 for selv at overtage frimærketrykningen som hidtil var blevet udført af det københavnske firma "H. H. Thieles Bogtrykkeri" der fremstillede frimærker i bog- og kobbertryk. Der blev fra Tyskland indkøbt en maskine til fremstilling af frimærker i rotationstryk i trykmetoden stålstik der er en industrialiseret udgave af kobbertrykket.

Bølgelinjetypen blev forsøgt videreført uændret i den nye trykkemetode men med et så dårligt resultat at det blev nødvendigt at få Julius Therchilsen til at modificere sin tegning ved at fjerne hjerterne og indsætte en ekstra ring omkring værdiangivelsen.

I Bølgelinjetypens jubilæumsår relancerer posten frimærket i stålstik i sin oprindelige udformning med hjerter.

Den var gal igen i 1981: Den 2. januar dette år steg laveste tryksagstakst til 100 øre og Bølgelinjetypen var kun beregnet til to cifre. Det lykkedes imidlertid grafikeren Claus Achton Friis at nytegne værditalle-ne i den krævede mindre størrelse så typen kunne leve videre nogle år endnu.

Post Danmark AS benytter 100 års jubilæet til at genudsende Bølgelinjetypen i en ny gravering som fører frimærket tilbage til dets oprindelige udform-ning fra 1905. Frimærketypen fremstilles fortsat i stålstik men teknikken er nu så forfinet at de små detaljer i hjerterne kan gengives tilfredsstillende.

Verdens ældste?Det er det norske posthornsfrimærke fra 1872 der kan smykke sig med titlen "verdens ældste i brug værende frimærketype". Udgaven benyttes stadig-væk flittigt og har lige som Bølgelinjetypen undergå-et mindre men uvæsentlige ændringer i tidens løb.