Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
ENIGMA
24
/
01
/
2024

Besøg os i vinterferien

ENIGMA fylder vinterferien med aktiviteter til hele familien. Besøg os i uge 7 og 8 og få en museumsoplevelse med skattejagt, opfinderværksted, arkademaskiner og smugkig på vores kommende særudstilling om kunstig intelligens.

BYG UTROLIGE IDEER I OPFINDERVÆRKSTEDET

Vil I med på en skattejagt? Træd i opfindernes fodspor og gå på opdagelse i museets udstillinger. Her skal I finde elektroniske byggeklodser, som I skal bruge til at bygge historiens utrolige opfindelser. Det første, I skal finde, er syrebatterierne — én af verdens første batteriteknologier — så I kan sætte strøm til jeres opfindelse. Skal det være en trådløs telegraf? Eller en postbil, I kan fjernstyre med en kartoffel? ENIGMAs hjælpsomme værter står klar til at sende jer ud på missionen. Det er gratis, sjovt og lærerigt for alle aldersgrupper.

Et billede, der indeholder tøj, Ansigt, person, collageAutomatisk genereret beskrivelse

”GENIALT BØRNEOMRÅDE FOR ALLE ALDRE”

Om vi har byens bedste legeplads? Tag hele familien med i ENIGMAs børneområde, Teleportalen og giv os jeres anmeldelse. Her bliver I suget ind i den forunderlige verden, som alle vores smarte telefoner er fulde af. Alle kan være med, når vi leger med skærmens fascinationskraft i en analog verden — længe før iPads og internet. I kan rutsje, kravle og lege, mens I bestiger telefontårnet, sender en emoji jorden rundt og laver jeres helt eget frimærke.

Læs Børn i byen's anmeldelse af ENIGMAs børneområde

Et billede, der indeholder person, tøj, skærmbillede, indendørsAutomatisk genereret beskrivelse

SLÅ REKORDER MED FAMILIEN I ARKADEKÆLDEREN

Snup et ’score card’, som I kender det fra minigolf, og find ud af hvem, der kan slå ugens highscore på arkademaskinerne. I ENIGMAs kælder har vi nemlig ikke bare skabt en historisk udstilling om digitale spil — fra billedrør til fladskærme. Det er også en aktiv arkadehal, hvor man næsten kan lugte popcornene og smage Jolly-Colaen. Køb et spilletidskort til 50 kr. og spil så længe I vil. Og har I lyst, så kan I deltage i konkurrencen om ’ugens highscore’ og vinde præmier.

Læs mere om ENIGMAs arkadekælder

SMUGKIG PÅ SÆRUDSTILLINGEN OM KUNSTIG INTELLIGENS

Som noget helt særligt kan du få en smagsprøve på vores kommende udstilling om kunstig intelligens med titlen ”Hej Menneske — Stoler du på mig?”. I udstillingen tager vi fat på, hvad det reelt er, og samtidig klæder vi vores gæster på til at kunne tage stilling til, hvor meget kunstig intelligens de ønsker i deres liv. Vil du fx lade din bryllupstale være skabt af kunstig intelligens? Vil du lade den kommunikere på dine vegne til din læge eller dine børns skolelærer? Vi kigger også på, hvad vi kan lære af historien – for vi har stået her før. Overfor et teknologisk nybrud, der har vakt begejstring og bekymring for det nye. Tænk på fjernsynet, telefonen og internettet. Teknologier, der både hjælper og udfordrer os som mennesker. Kom og oplev forpremieren på, hvordan kunstig intelligens kan være både en hjælpende hånd og en forstyrrende kraft.

Et billede, der indeholder kunst, cirkel, skærmbillede, designAutomatisk genereret beskrivelse

Åbningstider i vinterferien

UGE 7

Mandag-søndag 10:00-17:00

UGE 8

Tirsdag-søndag 10:00-17:00

Hold dig opdateret

Skriv dig op til at modtage ENIGMAs nyhedsbrev. Så får du nyt om kommende udstillinger, nye familieaktiviteter, temaaftener og gode tilbud til vores gæster. Alt sammen leveret direkte i din indbakke.

Få nyhedsbrevet her

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

No items found.
Til Bloggen

Nyheder