0

De digitale detektiver

Omkring en måned efter, at militæret overtog kontrollen med et kup i Myanmar den første februar i år, begyndte de at slå demonstranter ihjel. Enkelte modige aktivister forsøgte at dokumentere drabene og volden ved feks at streame live på Facebook, så verden kunne se med. Og alle disse optagelser er af Amnesty International blevet samlet og verificeret, og giver tilsammen et overblik over alvoren af situationen i Myanmar.

Det globale indtog af smartphones med kamera har skabt store forandringer i måden menneskerettighedsorganisationer opsamler information om overgreb. Evnen til at bruge digitalt materiale som videoer delt på sociale medier og satellitbilleder, sammen med en række nye teknologier til analyse – er blevet essentielt for deres arbejde med at støtte aktivister ved at råbe verdenssamfundet op og levere dokumentation.

Sam Dubberley har stået for at opbygge Amnestys Crisis Evidence Lab, som han nu er leder af. Han fortæller, at det digitale arbejde ikke skal erstatte eller stå i stedet for det humanitære feltarbejde i de konfliktfyldte områder, men er et vigtigt supplement. 

I ENIGMAs podcast Vi Er Data fortæller han om, at afdække menneske­rettighedskrænkelser, der sker på steder, hvor omverdenen ellers ikke kan få adgang. De indsamler store mængder digitalt materiale og tager en række digitale værktøjer i brug i deres arbejde med at verificere og dele bevismateriale. 

Sam Dubberley fortæller: “Det der ofte sker på internettet er at folk – sommetider i god tro – deler falsk indhold fra begivenheder,” det kan enten være indhold, der er optaget et helt andet sted eller på et andet tidspunkt. 

Han fortsætter: “Derfor er det vigtigt at være meget forsigtig og opmærksom, når vi udgiver information. Vi bliver i forvejen beskyldt for at være en fake news-organisation, så hvis vi udgiver noget, der rent faktisk er forkert risikerer vi vores omdømme. Så verificering er meget vigtigt.”

Men hvordan sørger de for, at det de deler rent faktisk er sket på det tidspunkt og det sted, som der påstås? Sam Dubberley uddyber: 

“Verificering er ikke raketvidenskab. Det er bare et spørgsmål om at analysere, stille spørgsmål og have det rette mindset. Når vi kigger på en video eller et foto er vi normalt draget af, hvad der sker på billedet. Man er nødt til at kigge i de uklare områder af billedet for at kunne bekræfte eller afkræfte, at billedet er taget, hvor det påstås og viser det, der hævdes.”

Det handler ofte om at få øje på et telefonnummer, navnet på en restaurant, et busstoppested med en plakat, der passer til et bestemt årstal. Hvis nogen har en fodboldtrøje på kan man tjekke hvilken sæson eller år den trøje er fra og dermed afgrænse, hvornår videoen eller billedet er taget.

“Det er ikke så mystisk, det er det virkelig ikke. Alle kan gøre det – det handler bare om at have det rette mindset og være villig til at bruge tid på det,” siger Sam Dubberley. 

Hør mere om de digitale detektiver i Vi Er Data her: https://apple.co/3u30B6n

Skribent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.