0

Hadtale uden ansvar: Når tonen ødelægger den demokratiske samtale

Af Darnell Howard Boddie

”Vi kommer og voldtager dig :)”

I de seneste år har den tenderende hadefulde tone på sociale medier været til gentagende debat, både i det offentlige rum af privatpersoner og meningsdannere, men også her på ENIGMAs podcast, ALL CAPS, har vi belyst problematikken i flere omgange.

Louise Kjølsen gik i efteråret 2020 sammen med DR3 for at lave kortdokumentaren ”Hvem vil voldtage Louise,” for at opspore en af de mange, der sendte hende trusler og grove beskeder og hun siger sådan her i ALL CAPS tilbage i september 2020: ”Når man deltager i den offentlige debat som kvinde eller minoritet, opbygger man et følelsesskjold, som desværre er nødvendigt for at være en del af debatten.”

Tendensen er, at netop kvinder og minoriteter er mere udsatte, når det gælder det hadefulde kasteskyts. I denne måned har vi bl.a. haft situationen med X factor-dommeren Oh Land (Nanna Fabricius Øland), som i sidste uge gik i DR2s ’Deadline’ for at sige fra overfor den stigende grad af grænseoverskridende tilsvininger på de sociale medier, som både deltagere og dommere i programmet X Factor TV 2 oplever.

Et andet eksempel er de utrættelige tastaturkrigeres kamp mod den radikale folketingspolitiker Kristian Hegaard, som grundet sit handicap sidder i kørestol – han er blandt andet blevet kaldt en ’øjenbæ,’ en ’grøntsag,’ og ’en spadser [sic], der skal køres i vandet.’ Disse farverige kommentarer samt mange flere har spillet en rolle i at få et politisk flertal til at støtte forslaget, at hetz mod handikappede skal skrives ind i straffeloven. 

Det skræmmende faktum, som Oh Land også pointerer i ’Deadline’ er, at med sociale medier, kan man se hvem det er, der sender ondsindede beskeder, ”det er helt almindelige mennesker, der lever deres almindelige liv. Folk med hjerteemojis, hashtag ’mor til to’ og socialrådgivere. Er det sådan vi accepterer at tale til hinanden? Er det okay at være den værste version af sig selv?” udtaler hun.

 

Screenshot fra onlineversionen af Politikens artikel “Mørketal skygger over krænkelser mod mennesker med handikap” 

En trussel mod den demokratiske samtale

Hvilke konsekvenser ser vi som samfund af den normaliserede, herskende hadefulde tone? For at sætte nogle tal på det viser en undersøgelse lavet for Digitalt Ansvar i november 2020, at et voksende flertal af danskere er begyndt at fjerne sig fra debatten på sociale medier: “69% oplyser, at deres adfærd på nettet påvirkes pga. en hård tone eller af frygt for misbrug, chikane m.m.“ hvoraf ”28% afholder sig permanent fra at ytre sig pga. den hårde tone i debatten” og ”19% afholder sig permanent af frygt for trusler, chikane eller hadefulde kommentarer.”

Kommunikationschef for Digitalt Ansvar, Ask Hesby Krogh understregede i ALL CAPS seneste episode, at dette er en voksende og potentielt skadelig tendens. ”I 2016 var det ca. halvdelen, der sagde, de ikke gad deltage i den offentlige debat på sociale medier pga. tonen. I november 2020 var dette 57%. Det mest skelsættende ved denne undersøgelse var, at hver tredje siger, at de har fuldstændig afsagt sig den offentlige debat på sociale medier. Vi har aldrig haft så høje tal før.”

Dette, mener Krogh, kan have konsekvenser for den vigtige demokratiske, offentlige debat: ”I vores nuværende medievirkelighed rejses mange vigtige samfundsmæssige spørgsmål, som behandles og debatteres gennem det sociale medie-filter. Hvis tredjedelen af befolkningen ikke vil være med i den samtale, så får vi nogle blinde punkter: Der er holdninger, følelser og fakta, vi ikke får med ind i den offentlige samtale, og det gør den svagere og fattigere.”

Foto: Ask Hesby Krogh, kommunikationschef hos Digitalt Ansvar

Det kræver social og teknisk ansvarliggørelse

Men hvor kommer denne tendens fra? Bliver den forstærket af Corona-situationen? Og hvordan kunne man justere Facebooks design til at mindske svinere, trusler og fordomme i kommentarsporene? Det kommer digital rådgiver og medforfatter til bogen “Kan trold tæmmes,” Kathrine Thielke, med et bud på til ALL CAPS:

”Jo mere psykologisk pres folk er under, jo mere sandsynligt er det, at de reagerer stærkere på andre ting. Hvis man er Corona-træt og -deprimeret, og er helt flad af at være isoleret, er man mere tilbøjelig til at reagere udad og tage det ud over andre. Det er en helt almindelig psykologisk mekanisme, jo mere pres man selv er under, jo mere sandsynligt er det, at man lader den gå videre.”

Et af de store problemer ifølge Thielke er, at folk gang på gang kan slippe afsted med at tale grimt. De kan gøre det frit og uden ansvar. Tit dukker de hadefulde kommentarerne ikke engang op i feedet hos kommentatorens nærmeste familie og venner, som ellers måske ville kunne gribe ind med større virkning hos brugeren end en ansigtsløs ’community manager.’ Dette medfører, at mange hadtalere ikke engang får muligheden for at tænke over, at deres ord har konsekvenser for andre virkelige mennesker. For at løse dette problem, foreslår Thielke bl.a. en ny funktion på Facebook:

På alle personlige profiler skal der tilføjes en funktion, der viser en liste af alle de kommentarerer, personen nogensinde har skrevet på Facebook. På denne måde kan individuelle brugere blive gjort mere opmærksomme på, hvad de skriver, og måske tænke sig om en ekstra gang. Ligeledes kan andre brugere, især familie og venner, holde styr på, hvad det er, du går og skriver, og i tilfælde af de sidstnævnte, gribe ind, hvis det går for galt.

Det er det sociale ansvar, som vi allerede holder hinanden op på i virkeligheden, som vi skal blive bedre til at fremme online, mener Thielke, men der er selvfølgelig ikke en simpel, teknologisk løsning, ”der er flere faktorer der skal til. Vi skal være bedre som befolkning til at være bevidste om at gribe ind, på samme måde som vi lærer vores børn at gribe ind, hvis der mobbes i skolen, eller når vi griber ind, hvis vi ser nogen blive banket på gaden. Den samme metode skal vi implementere online.

Foto: Katrine Thielke, digital rådgiver og medforfatter til bogen “Kan trold tæmmes”

Lyt til den omtalte episode af ENIGMAs podcast ALL CAPS her:

Skribent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.