0

Invitation til stormøde om evt. samarbejde om radio-tv-kanal

Tirsdag den 19. februar kl. 9.30 – 11.30

På ENIGMA, Øster Alle 1, 2100 København Ø

En del af det nye medieforlig er, at der skal udbydes både en radio- og tv-kanal. Vi er en gruppe af aktører i kultur- og folkeoplysning som har fundet hinanden for at undersøge mulighederne for at etablere en bred samarbejdsplatform, hvor vores forskelligheder er vores styrke. Tanken er at afdække om vi i fællesskab kunne have interesse i at byde på kanalerne, når de kommer i udbud. Derfor inviterer vi hermed til et stormøde for kultur- og folkeoplysningsaktører. På mødet fortæller vi nærmere om vores tanker, ligesom vi ønsker en bred debat. Endelig vil vi på mødet nedsætte den arbejdsgruppe, som får til opgave at arbejde med konkretisering af vores tanker.

I vedhæftede baggrundsnotat beskriver vi vores tanker om indhold og organisation.

Tilmelding til lv@enigma.dk senest den 16. februar.

Med venlig hilsen

Maiken Riis Friberg, chefredaktør Samvirke, kommunikationschef Coop amba

Jane Sandberg, museumsdirektør ENIGMA (på vegne af Foreningen af Specialmuseer i Danmark)

 

BAGGRUNDSNOTAT

 

Hvorfor skal kulturaktørerne engagere sig i en ny radio/tv-kanal?

De danske kulturaktører og folkeoplysende organisationer skaber rammer om videnformidling, læring og andre aktiviteter for en stor del af danskerne. Men hvad med alle dem, som ikke selv opsøger den viden? Hvordan får de valuta for deres skattekroner og møder kunsten, kulturen og folkeoplysningen som dannelsesfaktorer i deres liv?

Det kan et bredt engagement blandt kulturaktører og folkeoplysende organisationer i en ny radio/tv-kanal hjælpe med.

 

Med afsæt i samtiden

Grundlæggende er det vores ambition, at en radio/tv-kanal tager afsæt i menneskers hverdag som den leves nu og her. Griber om problemstillinger og temaer, som mennesker oplever som vedkommende og nødvendige at forholde sig til. Både fordi problemstillingerne berører noget helt centralt for det at være aktivt, agerende medlem af det danske samfund, men også fordi vi søger perspektiver og viden fra mange forskellige kanter.

Kulturaktørerne og de folkeoplysende organisationer savner en plads, hvor vi kan tale ind i en bredere samfundsdebat og samtidig vise, hvorfor vores arbejde er relevant for borgerne. Vi trænger til at udkomme i nye formater, hvor vores viden og formidlingsgreb sættes i spil i nye rammer, som rækker bredere end blot til vores nuværende brugere. Nogle vælger kultur og folkeoplysning fra, men det er ikke nødvendigvis udtryk for manglende interesse, men nok snarere, at mange ønsker at møde den viden gennem andre medier.

Kulturaktørerne har også brug for at vise, at vi tænker vores virke bredere end blot formidling på egne matrikler, og at vi ikke er bange for en mere populær tilgang til formidling af vores viden. Endelig behøver vi en bred platform, hvor vi kommer ud til hele landet – uanset vores fysiske adresse.

Folkeoplysningen har brug for at kunne inddrage deltagerne på nye måder. Tv- eller radioformatet kan bruges til inddragelse over geografiske afstande, og tilpassede formater vil også kunne bruges direkte i den folkeoplysende praksis – i et foredrag, en undervisningssituation, som guide i foreningslivet eller andet.

Særligt kulturinstitutioner skaber i deres virke stemninger og taler ind i et ”følelsesbåret landskab”, som trækker på brugernes egne erindringer og erfaringer. Vi er dygtige til at iscenesætte vores fortællinger og skabe narrativer som skaber en bred klangbund hos vores gæster. Den følelse må kunne genskabes som et konstruktivt afsæt for radio/tv-formidling i højere grad end vi har set det hidtil. Ved at bygge videre på en kobling mellem ”reality” og forskningsbaseret formidling, står vi et stærkt sted.

Kulturinstitutionerne rækker som noget helt særligt over treklangen fortid-nutid-fremtid. Vores samlinger og vores viden kan give perspektiv og oplyst grundlag således, at vores brugere kan danne deres egne holdninger og måske endda aktiveres i processen med at være aktive, demokratiske borgere.

Folkeoplysningen har den demokratiske dannelse og det aktive medborgerskab som sit formål. Det betyder bl.a. at der er en lang tradition for inddragelse af deltagerne i den folkeoplysende aktivitet. Her bidrager deltagerne med deres viden, kunnen og erfaringer til den fælles læring. Denne erfaring kan befrugte radio-/tv-mediet, som traditionelt er et envejs videnformidlingsmedium. Folkeoplysningen har fællesskabet som et helt centralt element, med bl.a. fællessang som en stærk markør. Sangen vil også i et radio-/tv-medium være en stærk samlende aktivitet.

 

Baseret på så bredt samarbejde som muligt

Vi går efter det bredest mulige samarbejde blandt kultur- og folkeoplysende organisationer med en andelsbaseret organisering med udgangspunkt i ‘En forening, én stemme’.

 

Vi vil give noget tilbage

Vi går efter at lave mest muligt brugerinvolverende TV og radio. Gerne i samarbejde med medielinjer på folkeoplysende skoler – og selvfølgelig journalist- og kommunikationsuddannelserne. Det er vores ambition, at brugerne også bliver til medproducenter. Denne tanke understøttes af det organisatoriske set-up, som baserer sig på andelstanken.

 

Tanker om organisering af radio/tv-kanal

Den organisatoriske lagkage består af tre stykker:

  1. Indholdsproduktion
  2. Broadcast
  3. Formatering, journalistisk bearbejdning og teknisk produktion

Alle køber en andel i foreningen og har således adgang til en plads i repræsentantskabet. Prisen for andelen skal være lav, så både små og store organisationer har mulighed for at være med på lige fod.

Et repræsentantskab vælger en bestyrelse, som ansætter en selvstændig, uafhængig redaktion.

Redaktionen udvælger og sammensætter den optimale sendeflade ud fra, hvad de deltagende kultur- og folkeoplysende organisationer melder ind til redaktionen – eller som redaktionen selv sætter i gang.

Produktionen foregår hos eksterne, geografisk spredte produktionsselskaber, som evt. kan indbydes til det indledende samarbejde ved at blive bedt om at beskrive, hvordan de ser opgaven løst.

 

Kulturaktørenes og de folkeoplysende organisationers rolle

Kulturinstitutionerne har i deres forskningsvirke allerede produceret viden, som med den rette formatering kan indgå som baggrund for produktion af programmer. Andre kulturinstitutioner har en stærk formidlingstradition både i skrift, tale og særlige arrangementer og forestillinger målrettet forskellige befolkningsgrupper. Ligeledes har de en stor erfaring i digital formidling og produktion af nye netbaserede formidlingsformer. Alle aktører inviteres til at pitche (i et aftalt format) deres historier. Alle stilles lige, således at end ikke centrale aktører i chefredaktionen har fortrin. Alle underlægges således den uvildige redaktion af indkomne emner og temaer.

De folkeoplysende skoler og foreninger har dels aktiviteter, der i sig selv egner sig til formidling. Det kan f.eks. være fællessang, der kan tekstes, så man også kan synge med hjemme i stuerne. Eller det kan være et foredrag, en debat, en koncert eller et teaterstykke, der kan transmitteres, gerne interaktivt med lyttere/seere. Dels er der folkeoplysende aktiviteter, der kan gennemføres som radio eller tv, f.eks. en instruktion i et håndværk el.lign. Endelig vil der være medielinjer o.lign. på de folkeoplysende skoler, der vil kunne inddrages i produktionen af udsendelserne. Og endelig vil udsendelserne kunne bruges som input i en folkeoplysende aktivitet på forskellig vis.

 

Proces

19. februar 2019 : Stormøde for alle interesserede. Mødet skal bruges som afklaring på, hvorvidt de fremmødte kan se sig selv som parter i projektet.

De der har lyst til at være med i den videre proces forpligter sig til at løfte i fællesskab og sikre, at de nødvendige kompetencer er til stedet til arbejdet med at skrive buddet og således udvikle ideen til en konkret ansøgning

Forår 2019: Arbejdsgruppe på arbejde! Konkretiserer og beskriver til brug for ansøgning.

 

Majken Riis Friberg, chefredaktør Samvirke, kommunikationschef Coop amba

Jane Sandberg, museumsdirektør ENIGMA (på vegne af Foreningen af Specialmuseer i Danmark)

 

Skribent

Jane Sandberg

Jane Sandberg er direktør på ENIGMA. Jane Sanderg is CEO at ENIGMA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.