0

Hvordan skal ENIGMA se ud?

Design er evnen til at skabe stærke fænomener som forener ide, funktion og æstetik

Der findes mange eksempler på godt design og masser af løsninger, som stort set er lige gode til at gøre stort set det samme. Mere interessant er derfor hvad, der får en løsning til at adskille sig fra andre. Hvad er det for en størrelse, som får os til at tilskrive en app, en kaffekæde eller et museum et særkende, som gør det mere mindeværdigt end andre?

20    22    Et dynamisk menukort tilpasset spisetid

 

ATTRAKTIONSDESIGN handler om genkendelse og forventning
Identitet er mere end form og farve. Identitet rækker længere end et logo. Det er ingrediensen, som kan sætte sind i kog og få hjerter til at banke. Identitet er særpræget i brugen af ord, billeder og handlinger og en af vores vigtigste redskaber til at skabe genkendelse og forventning blandt museets gæster. Vi er derfor super glade og stolte over i denne uge at have indgået et samarbejde med hollandske LAVA, som skal udvikle ENIGMA museets visuelle identitet.

LAVA OFFICE

Valget af LAVA som designpartner bygger på research og dialog med flere relevante bureauer. På baggrund af et tilsendt brief-materiale fik designerne frie tøjler til at tænke, beskrive eller visualisere en identitet, som afspejler ENIGMA museets værdier og de fordele, som gør os til det åbne og inviterede hus, vi forventer at udvikle os til. Et hus, med stor betydning og tæt knytning til det omgivende nærmiljø. Et hus, der er åbent og inviterende og et sted hvor det uventede er den bedste forventning.

ADFÆRD er vores afsæt

Arbejdet med at omsætte værdier og funktioner til form er langt fra nem, men LAVA overbeviste os med evnen til at destillere de udfordringer, som karakteriserer museets genstandsfelt. Nemlig en kommunikationsteknologi i hastig udvikling og et tilsvarende menneskeligt behov for at kunne navigere, prioritere og vælge til eller fra efter egen vilje.

Grundvilkår, som de på intelligent vis fik illustreret i en række eksempler lige fra udstillingsplakater og intern skiltning til menukort, farvebrug og valg af typografi.

sensitive

 

Capturearrows

 

Hvor langt de fleste identitetsprojekter har rod i æstetikken har vi med LAVA besluttet os for en identitetsproces, som har sit afsæt i adfærd. Det vil sige måden vi bruger og forbruger kommunikation og de handlinger vi foretager som modtager eller afsender. Et udgangspunkt som betoner kontinuumet, dynamikken og udviklingens bevægelse.

col

DESIGNCAMP & principjagt
De viste streger er sprøde som forårsskud. Det er udtryk for indledende overvejelser og derfor også noget som kommer til at udvikle sig, når vi til august starter identitetsudviklingen op for alvor og LAVA flytter ind på museet.

Sammen vil vi udforske stedets ånd, skærpe museets værdier og husets fysiske udformning. Vi graver genstande fra museets samling frem fra flyttekaserne og dykker ned i temaerne for de kommende udstillinger. Vi vender også blikket ud mod det omgivende nærmiljø for at indfange den kultur og de værdier vi som kulturinstitution ser os selv som en væsentlig bidragsyder til. Vi kalder processen Design principle hunting og glæder os til identitetens tidlige formgivning.

Hold derfor øje med bloggen i august måned, hvor vi synliggør tegninger, tankestreger, tegninger og underfundige oberservationer. En kreativ og inviterende proces for at nå frem til en identitet, der afspejler vores virke og vores værdier. Velkommen LAVA!

LAVA staff

Skribent

Tine Stevnhoved

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.