0

Facility manager til Kommunikationsmuseum Danmark

Facility manager til kommunikations museet

Kommunikationsmuseum Danmark i Bertelsens & Schevings streg.

STILLINGSOPSLAG

Du bliver en del af et team, som det kommende år sammen skal skabe et helt nyt museum for kommunikation. Museet har til huse i det gamle postkontor på Trianglen på Østerbro, og bygningerne skal det kommende år ombygges, så de passer til museets behov.

Den proces får du afgørende indflydelse på, for dit primære ansvarsområde bliver selvfølgelig driften af bygningerne, herunder kontakt til håndværkere, samarbejdspartnere, og i byggeprocessen, også tæt dialog med bygherrerådgiver, arkitekt og håndværkere. Når museet går i drift, bliver dine ansvarsområder følgende:

  • bygningsdrift
  • kontakt til håndværkere, bygningsejer og andre leverandører
  • dagligt opsyn med udstillinger og lokaler, herunder klimastyring og belysning
  • vedligehold og servicering af tekniske installationer, herunder sikkerhedssystemer
  • opbygning og nedtagning af udstillinger, herunder kontakt til eksterne leverandører
  • styring og udførelse af mindre projekter
  • drift og vedligehold af it- og av-udstyr i administration, udstillinger, café og konferencelokaler
  • modtagelse af varer, posthåndtering, koordination mellem café, butik, postkontor og museum
  • lettere håndværksopgaver ifm. reparationer og vedligehold af bygninger og inventar
  • ansvarlig for at huset som helhed fungerer i praksis (opsyn, fejlmeldinger etc.)

Det er afgørende, at du tænker kreativt og løsningsorienteret. Du skal være god til teknik og it, og du skal være udpræget serviceminded. Du skal kunne have mange bolde i luften, og du skal holde af at arbejde tæt i teams, med mennesker med andre fagligheder end din.

Du har muligvis en håndværksmæssig baggrund, men det er ikke afgørende. For os er det vigtigst at finde den rette person, som med naturlig myndighed kan fylde rollen ud. Det er en fordel, hvis du på sigt har ambitioner om at blive leder af et lille dedikeret team af travle hænder.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte museumsdirektør Jane Sandberg på 2167 2819. Ansøgning med kort cv skal sendes til: museum@ptt-museum.dk senest den 15. februar 2016.

Skribent

Jane Sandberg

Jane Sandberg er direktør på ENIGMA. Jane Sanderg is CEO at ENIGMA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.