0

Om ”permanente” udstillinger

 

Vi har netop lukket det vi kaldte museets ”permanente udstilling”. Det vil sige de kronologiske udstillinger som fortalte vores historie fra start til slut – sådan omtrent. Nu er de mange genstande som udgjorde udstillingen ved at blive pakket ned – i flyttekasser, arkivkasser, bobleplast og syrefrit papir; indpakket af hænder iført hvide handsker efter alle museumskunstens regler. Der skal telefonerne, postkasserne, morsenøglerne og uniformerne så vente end stund, mens der uden for kasserne udvikles og bygges et nyt museum og nye udstillinger.

Vi skal flytte - og kulturarven skal ned i kasser.

Vi skal flytte – og kulturarven skal ned i kasser.

 Post & Tele Museum åbnede i 1998 og siden da har udstillingen stort set uændret fortalt de danske kommunikationsmidlers historie. Altså en mildest talt langtidsholdbar udstilling – men dog ikke permanent! For nogle år siden opdaterede vi afsnittet om det 20. århundrede. Det gik ikke længere at have udstillingstekster, der satte ”webhandel” i anførselstegn og iPhonen var allerede gammel nok til at være historisk. Havde vi gjort det i dag havde vi haft en smartphone-generation eller to mere med og endnu en håndfuld sociale medier at vælge mellem. For historien går så pokkers hurtigt og der bliver, som bekendt, hele tiden mere og mere af den.

 

Når vi igen åbner kasserne med telefoner og postkasser skal genstandene finde sammen på nye måder. Til den tid skal de nemlig fortælle historier, som vil være påvirket af det der sker i vores verden og samfund fra nu af og til da. Vi har de store linjer på plads, men detaljerne er svære. For hvordan vi kommunikerer er i konstant og hastig forandring. Og det handler ikke bare om kanalerne vi kommunikerer igennem. Kommunikation er nemlig ikke bare postkasser, telefoner eller telegrafnøgler. Nej mest af alt handler det om menneskerne i hver deres ende af postruter og ledninger. Eller overfor hinanden, ansigt til ansigt: ordene de skriver og siger og tankerne bag.

 

Kuglepostvognen i et øde museumslandskab. Post & Tele Museums permanente udstilling er lukket, men endnu ikke slukket.

På rejse gennem et øde museumslandskab. Post & Tele Museums “permanente udstilling” er lukket, men endnu ikke slukket.

Og det er her vi skal tænke os godt om. For museumsgenstande er én ting. I deres klimastyrede montrer er de næsten permanente og uforanderlige, men os mennesker og den verden vi går og laver til os selv er i konstant forandring. Så hvordan laver vi et museum og udstillinger, der er relevante for museumsgæster og samfund også om 5 eller 10 år? En ting er sikkert: den permanente udstilling skal nok vænne sig til at være den foranderlige udstilling.

 

Jeg vil i den kommende tid dele mine tanker om udviklingen af et nyt museum for kommunikation. Spørgsmålene er endnu mange og svarene få. Hvis du har et (spørgsmål eller svar), så tøv ikke med at skrive nedenfor. Jeg er også at finde på Twitter som @martinjohansen.

 

Skribent

Martin Gerster Johansen

Martin Gerster Johansen er udstillingschef på ENIGMA. Martin Gerster Johansen is head of exhibitions at ENIGMA.

0 Comments

  1. Ja, det er rigtignok en svær problemstilling. Som du er inde på, løber tiden utrolig hurtigt fra de permanente udstillinger, så de meget let kommer til at stå som monumenter for en nær fortids designgreb og dengang nyeste tekniske løsninger. Det kan være demotiverende, når man ved, hvor megen økonomi og arbejde, der ligger bag i forsøget på at byde ind med noget nyt og anderledes for et forvænt publikum – især i København.

    Jeg tror, de fleste nyopsætninger af permanente udstillinger nutildags inddrager ønsket om at gøre denne så fleksibel som mulig, så der kan skiftes ud i genstande og installationer undervejs inden for den overordnede ramme. Spørgsmålet er så bare, om det virkelig kommer til at ske, når hverdagen melder sig efter en nyåbning af museet og hvis ja, om det så alligevel ikke bare ender med at lugte lidt af lappeløsninger på en overordnet udstilling, der måske 5-10-15 år senere efterhånden virker gammeldags?

    På Kulturarvsmuseet i Göteborg tog de for nogle år siden konsekvensen og droppede helt at have en permanent udstilling til fordel for 3-4 store, samtidige særudstillinger. Dem bliver der så til gengæld ofret flere midler på og tildelt en længere udstillingsperiode, end hvad man typisk ser for særudstillinger. På den måde kan museert på samme tid byde på lidt for enhver smag, jævnligt udstille nye genstande og dermed lettere få bredden i samlingen i spil og ikke mindst forfølge nogle ret aktuelle vinkler i sine udstillinger uden at være bundet op på én fast, dominerende udstilling. Ideen er god, synes jeg – men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor godt, det har fungeret i praksis her de sidste par år. Der er nok ingen tvivl om, at det stiller langt større krav til museet som institution i forhold til hele tiden at ‘være i proces’, – fundraise midler til den næste store særudstilling og hele tiden have manpower nok til at arbejde på dem. En slags permanent udviklingsfase, kan man vel kalde det. Og det må virkelig trække tænder ud i længden.

    Man kan læse lidt mere om Kulturarvsmuseet her: http://www.varldskulturmuseerna.se/varldskulturmuseet/

    Spændende med bloggen! Glæder mig til at følge med – og følge jeres spændende projekt – fra sidelinjen. 🙂

  2. Mit navn er Svend Aa. Hansen (pensioneret pvm. Svendborg efter 45 års tjeneste ) Har arbejdet i Odense 13 år resten i Svendborg , i Odense havde vi i mange år en postnimbus , som blev benyttet ved forskellige lejligheder , den blev så på et tidspunkt sendt i depot , under Post museum i København , jeg har før talt med Erik Jensen postmuseum København, om at hvis den skulle sælges på en eller anden måde ? Så kunne jeg tænke mig at købe den tll at stå på udstilling , på Egeskov veteran museum , frem for at den bare forsvinder ud af Postvæsenets historie og ender som en almindelig gadecykel . Jeg fik selv betalt mc. kørerkort ved P & T ,som 18 års reservepostbud , efteter cykelbudstjeneste , jeg har prøvet alt inden for etaten, kører stadig selv nimbus på min solocykel på attende år. Det var bare lige et par bemærkninger, hvis i mangler ideer ! Venlig hilse Svend Aa. Hansen,, Svendborg

    • Museet forvalter fortsat denne originale post-Nimbus med sidevogn på vegne af ejeren, Post Danmark A/S, som vil skulle træffe beslutning om dens fremtidige skæbne, hvis den ikke fortsat skal ud at køre ved passende lejligheder. Vi lader i så fald dine gode forslag gå videre til rette vedkommende.
      Med venlig hilsen, Erik Jensen

  3. Jeg siger tak for svaret , vi får se hvad der sker på et eller andet tidspunkt . Venlig hilsen S. Aa. Hansen . ( i mit indlæg om Nimbussen foroven har min pc. lavet en fejl ” efter ” er lavet om til efteter , jeg beklager .

  4. Hej “støvede folk” derinde.
    Selvfølgelig skal Nimbussen ikke sælges til en person, der vil opstille/overdrage den på museum. Nimbussen skal gives direkte til et museum, så vi er sikre på at den vitterligt ender på museum.
    Godt efterår ønskes alle læsere, hilsen Ivan

    • Hej Ivan derude!
      Museets Nimbus-motorcykel er en skattet genstand og på ingen måde på vej ud af museets samlinger. Når det en sjælden gang sker at genstande udskilles af samlingen sker det efter en fast procedure, der sikrer at at de altid tilbydes relevante museer. Registrerede museumsgenstande bortsælges ikke.
      Bedste hilsner
      Martin Gerster Johansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.