Uniformer

Uniform betyder "ensartet". En uniform kendetegner sin bærers embede eller funktion. Det ældste krav om uniformer til postrytterne er fra 1685, men vi ved ikke, hvordan de så ud. I nogle kontrakter fra 1704 kan man læse, at uniformerne var holdt i det oldenborgske kongehus' røde og gule farver, som siden har været postvæsenets. Derfor blev den danske postkasse rød og en postbil gul. Til uniformen hørte længe også et sølvskilt med kongens monogram. Kongens monogram fandtes på uniformsknapperne helt op i kong Frederik IX's tid. Da blev det erstattet af etatsmærket, som ikke skal ombyttes ved tronskifte. Regentens monogram blev også anvendt på postvæsenets køretøjer og posthusskilte.

‍

Uniform for postmester, 1843. Postmestre blev normeret med uniform i 1808, men de fik først pligt til at bære den i tjenesten i 1841. Uniformen ændredes igen i 1848 og 1889. Postmestres uniformspligt bortfaldt i 1931.

‍

Uniformen blev først indført i 1848, ved en kongelig resolution, for postbude der var ansat af de kongelige postkontorer. Hovedbeklædningen var en mørkeblå flad kasket med sølvtresse og posthorn. Uniformen blev syet af lokale skræddere og skulle bæres af postbude i provinsen.

I 1877 blev det bestemt, hvor mange knapper der skulle bruges, for at opnå ensartethed og kontrol med udgifterne.

I 1889 blev benklæder og mørkeblå benklæder en del af uniformen. Uniformen undergik nogle forandringer over tid, med lavere krave og etatsmærke og kokard plads skift på huen. Kvaliteten var høj, med fint klæde og sølvknapper.

I 1907 blev uniformen suppleret med en enradet jakke, der kunne bruges fra maj.

‍

Posttegn

‍

Kongelige posttegn 1843- 1848 til legitimation for opsynsmænd ved Befordringsvæsenet. Det ene med dansk tekst kongeriget , det andet med tysk tekst til brug i hertugdømmerne. Det sidste skilt er et budskilt fra Christian d. 9.s tid. På bagsiden er det forsynet med tre øskener så skiltet kunne fastgørelser på en hat, kasket eller jakke.

‍