/
/
Knudepunkt

Det Store Nordiske Telegraf-Selskab blev til i 1869 på initiativ af forretningsmanden C.F. Tietgen, som tænkte stort og internationalt og arbejdede for at få tilladelse til at lande søkabler mellem Rusland, Japan og Kina. Det lykkedes, og Europa blev telegrafisk forbundet med Østen.
Fredericia blev Nordeuropas telegrafiske knudepunkt under Første Verdenskrig, fordi det danske telegrafnet havde linjer, som gik uden om Tyskland. På telegrafstationen arbejdede flere end 200 af statens telegrafister.