Den store postreform

Danmarks første og andet frimærke, 1851. Det brune 4 Rigsbankskilling var til post til hele landet og det blå 2 Rigsbankskilling til lokale breve i København.

Danmark fik sit første frimærke den 1. april 1851. Frimærket kom til verden som led i en omfattende postreform, der havde været under vejs i adskillige år, inspireret af den engelske postreform (med verdens første frimærke) fra 1840. Efter den store skolereform i 1814 var antallet af mennesker, der var i stand til at skrive et brev, vokset. Brevmængden var stigende, og det var det gamle postvæsen var ikke gearet til at håndtere.

Verdens første frimærke - det engelske One Penny Black med motiv af dronning Victoria (1819-1901) - udkom den 6.maj 1840.

Med postreformen indførtes en enhedstakst, der gjorde prisen for at sende et brev uafhængig af, hvor i landet det skulle sendes hen. Enhedstaksten var utvivlsomt et led i den nationale bølge, der skyllede hen over landet i de år. Enhedstaksten knyttede landet sammen til ét rum, og den medvirkede derfor til at mindske den psykologiske afstand mellem landets dele, på samme måde som jernbanen og den elektriske telegraf, der blev indført i de år. I praksis betød frimærkets indførelse en væsentlig nedsættelse af portoen, og efterfølgende oplevede postvæsenet en kraftig vækst i antallet af forsendelser.

Postreformen var båret frem af en demokratisk forestilling om, at det overhovedet var attraktivt for samfundet, at masserne fik mulighed for at kommunikere pr. brev – hvilket ikke var nogen selvfølgelighed tidligere under enevælden. ”Med Folkeoplysningen ere de skriftlige Meddelelser forøgede, og det er stedse mere bleven erkjendt, at Postvæsenet, ved at lette og udbrede Brevveksling, er et vigtigt Middel i Statens Haand til at fremme Cultur, Velstand og Velvære”, hedder det i motiverne til postreformen.

Lov andgaaende Postforsendelser, 11 marts 1851, der indførte frimærker, enhedsporto og postkasser.

Vejledning i brug af frimærker, udgivet 1851 af Københavns postmesteren for at informere publikum.

Før det første frimærke fungerede postgangen ved, at afsender mødte op hos postmester – som havde sit kontor hjemme hos sig selv – og betalte for det brev, han eller hun ville sende. Eller afsender kunne frit vælge at lade modtager betale. Prisen blev udregnet efter en indviklet og til tider absurd taksttabel, der takserede brevene alt efter, hvor langt budene skulle bringe dem. Prisen var altså bestemt af postens ruter, ikke af den fysiske afstand mellem afsender og modtager.

En historie fortæller, at opfinderen af verdens første frimærke, Rowland Hill (1795-1879), havde set en pige modtage et brev af et postbud, men efter at hun havde kastet et blik på konvolutten ville pigen ikke betale for brevet. Bagefter spurgte han pigen hvorfor hun ikke ville betale for brevet, hvortil hun svarede, at hendes kæreste havde sat et tegn uden på konvolutten. Tegnet betød, at han havde det godt, så hun behøvede ikke bruge penge på at modtage brevet. Postvæsenet gik på den måde glip af mange penge. Denne oplevelse gav Rowland Hill inspiration til frimærket. Et mærke, der kunne sættes på brevet og som viste, at der var betalt for forsendelsen.

Trykplade til Danmarks andet frimærke 2 rigsbankstilling.

Kliche til Danmarks første frimærke 4 rigsbankstilling.

Postvæsenet bragte i starten blot breve fra by til by. Men i 1806 begyndte omdelingen af lokalpost i København. "Fodpostkontoret" gav kun udgifter, så det privatiseredes hurtigt. Men brevet havde fremtiden for sig: Landboreformer, skolereformer og vækst i handel, håndværk og industri fik behovet for kommunikation til at stige. Dermed også brevmængden, især efter frimærkernes indførelse i 1851. Det blev billigt at sende breve. I 1848 tog postvæsenet atter chancen: En hærskare af nyansatte brevbærere i røde frakker og mørkeblå kasketter skulle gøre den overdådige ny service synlig i bybilledet: I 1899 var der i København 8 daglige ombæringer og 2 på søn- og helligdage!

Brev omdelt med fodpostbud i København. Da der hverken fandtes påmalede matrikel- eller husnumre, kunne de fodpostbudene ikke gå op i ejendommene, men gav sig til kende med en gongong, et signalhorn eller en klokke.

Ekspeditionsskilte fra posthus skranker.

Indrammet broderi af 4-øre bølgelinje frimærke. Frimærker i bølgelinjetypen er nok det mest klassiske af alle danske frimærker. Det udkom første gang i 1905 og lavet tegnet af arkitekt Julius Therchilsen.

Indsendte forslag til frimærker i anledningen af Postvæsenets 350 års jubilæum i 1974. Forslagene som er tegnet af den danske plakatkunstner Henry Thelander blev ikke brugt.