Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
/
/

Bybud

Postvæsenerne i Europa var tidligt opmærksomme på mulighederne i det mærkværdige transportmiddel cyklen, som så dagens lys i 1817. Det engelske postvæsen indførte kort efter cykler til kørsel på udvalgte ruter, men ordningen ophørte snart igen på grund af store udgifter til forsåling af postbudenes sko.

I Danmark prøvekørte postvæsenet i 1869 en tidlig cykelmodel med pedaler, men den blev fundet for usikker til formålet. I løbet af 1800-tallet gjorde opfindere og fabrikanter cyklen mere sikker og anvendelig, og i 1894 fik landpostbude tilladelse til at anvende cykel i tjenesten hvis de anskaffede den for egen regning. Postcyklen holdt sit indtog i byerne fra 1898, og i 1919 blev landpostbudene tjenestemænd med otte timers arbejdsdag.

Fra 1921 var det obligatorisk for landpostbudene at bruge cykel i arbejdet og cyklen blev nu stillet til rådighed af postvæsenet.

Her kan du læse mer om pedalpost og bybud.

Rødklædte postbude på toppen af en sporvogn ud for Rådhuset i København. Tegning af Paul Fischer, o. 1900. I nogle få år havde overpostmesterembedet i København en aftale med sporvejene om at befordre budene gratis til og fra omdelingsdistriktet, men de skulle tage til takke med de billigste pladser.