Det var selvfølgelig strengt fortroligt. Tophemmeligt. Men under den kolde krig var nogle af Danmarks førende teleeksperter travlt beskæftigede med at forberede landets kommunikationsnet på atomkrig. Hvis Danmark blev udsat for et angreb skulle Post- og Telegrafvæsenet og telefonselskaberne - i samarbejde med NATO Forsvaret og Civilforsvaret - være klar til at reparere og omdirigere teletrafikken så den mest fornødne kommunikation stadig kunne finde sted. Et nyt forskningsprojekt på Post & Tele Museum skal nu kaste lys over beredskabet inden for telekommunikation i perioden fra 1945 til 1990.

I skoven Krogenberg Hegn sydvest for Helsingør blev der for godt et halvt århundrede siden opført en hemmelig atomsikret bunker. I dag er bunkeren tømt for indhold og forseglet og når man står i den grønne nordsjællandske skov er det hverken krig eller atomragnarok som tankerne falder hen på.

Men da bunkeren - kendt som Gurrebunkeren eller BOC1 (Beredskabs-Operations-Center) - blev opført af Forsvarets Bygningstjeneste og stod færdig i 1961 var det med ganske alvorlige udsigter for øje: Hvis en fjendtlig magt angreb Danmark skulle regeringen og dens kriseapparat rykke ned i det atomsikrede skjulested og derfra styre landet gennem en eventuelt 3. verdenskrig. I slutningen af 1960'erne blev det dog besluttet at opføre en større bunker i nærheden (BOC2) og med tiden blev Gurrebunkeren overflødig som regeringsanlæg.

Bunkeren kunne derfor benyttes til et andet beredskabsformål nemlig det telekommunikationsberedskab som siden 1950'erne var blevet opbygget i samarbejde mellem Forsvaret Post- og Telegrafvæsenet og telefonselskaberne og som efterhånden var blevet til en kritisk bestandsdel i NATO-alliancens forsvar. Selve ryggraden udgjordes af NALLA (National Long Lines Agency) - et koordineringsorgan med repræsentanter for Forsvaret Civilforsvaret og teleadministrationerne som i tilfælde af krise eller krig skulle overtage ansvaret for hele det danske telenet. Ved hjælp af penge fra Marshallplanen NATO's fælles infrastrukturprojekter og flere store bevillinger fra den danske regering blev landets telekommunikationsanlæg udbygget og sikret så det stadig ville være muligt at opretholde de væsentligste forbindelser i en krisesituation.

Grundstenen til totalforsvaret

Beredskabet inden for telekommunikation var del af en større sikkerhedspolitisk udvikling i det 20. århundrede. I efterkrigstiden blev grundstenen lagt til det vi i dag kalder "totalforsvaret" hvor ikke kun de militære værn men hele samfundet dvs. også offentlige myndigheder private virksomheder og civilbefolkningen forventes at bidrage til beredskabet. Af sikkerhedsmæssige hensyn har mange aspekter af totalforsvaret og det omfattende samarbejde mellem civile og militære myndigheder under den kolde krig været holdt hemmeligt i mange år. Af samme grund er der stadig meget som vi ikke ved om de essentielle opgaver som P&T og telefonselskaberne har løst for det danske forsvar og NATO.

Dette vil Post & Tele Museum nu råde bod på når et nyt forskningsprojekt om telekommunikation og sikkerhed under den kolde krig skydes i gang. Med udgangspunkt i en række effekter fra Gurrebunkeren samt arkivmateriale fra både Danmark og udlandet vil projektet kulegrave beredskabet på telekommunikationsområdet som det tog form i perioden fra 1945 til 1990 - en periode som var præget af både storpolitiske spændinger og markante teknologiske fremskridt. Den danske telesektor gennemgik disse år en rivende udvikling efterhånden som telefonen var blevet den primære kommunikationsform i samfundet.

‍Kritisk infrastruktur

Alle dele af samfundet såvel civile som militære var - og er - afhængige af at kommunikationskanalerne fungerer i kritiske situationer. I dag taler vi om at sikre vores kritiske IT-infrastruktur mens det tidligere handlede om at tænke telekommunikation ind i de militære planer ikke mindst i opbygningen af det fælles vestlige forsvar i NATO-alliancen.

Forskningsprojektet vil beskæftige sig med denne udvikling hvor telekommunikation blev et stadigt mere væsentligt sikkerhedsemne såvel i NATO som i Danmark. Det skal blandet andet undersøges hvordan de danske telemyndigheder blev direkte inddraget i at løse essentielle forsvarsopgaver og hvordan dette arbejde blev udfordret af fx den teknologiske udvikling med fuldautomatisering satellitkommunikation IT og mobiltelefoni og af den liberalisering af telemarkedet som kom på tegnebrættet i 1980'erne.

Projektet er et samarbejde mellem Post & Tele Museum og Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og udføres af erhvervsPhD-stipendiat Sanne Aagaard Jensen.

Referencer

Sanne Aagaard Jensen: Klartone efter atombomben. Danmark NATO og det civile-militære samarbejde om telekommunikation 1949-1962. Kandidatspeciale Københavns Universitet 2013.

Poul Holt Pedersen & Karsten Pedersen: Danmarks dybeste hemmelighed. REGAN VEST - regeringens og kongehusets atombunker. 3. udgave (ucensureret). Billesø & Baltzer 2014.