0

Fire enigmatiske forelæsninger i april – eller kommunikationshistoriens hovedlinjer

Vi lever i en tid, der synes at være overfyldt med kommunikation og kommunikationsteknologier. Hvor vi tweeter, snapper, ’facetimer’, sms’er, ’liker’, kommenterer, uploader, streamer og – hvis vi er på arbejdet eller bare ’old school’ i al almindelighed – mailer og snakker i telefonen. Hvor vi synes at være forbundne med hinanden døgnet rundt, og hvor vi alle sammen har adgang til globale kommunikationskanaler via et lille smart apparat i bukselommen.

Den kommunikationsteknologiske udvikling er unægtelig gået stærk siden lanceringen af world wide web i 1992, hvor det verdensomspændende internet begyndte at gøres tilgængeligt for andre end computernørder og obskure specialister.

Men kommunikationen og kommunikationsteknologierne har historiske rødder, der strækker sig væsentligt længere tilbage end til den digitale revolution.

Det samme gælder for mange af de problemer og frustrationer, drømme og visioner, som vi i dag forbinder med den digitale kommunikation.

I midten af 1800-tallet var der fx mange, der var overbeviste om, at de verdeomspændende telegrafnetværker ville bidrage til at gøre verden mere fredelig og oplyst gennem ’global connectivity’.

Samtidig var der også mange, som bekymrede sig over overvågning på ’nettet’ og brugte kodebøger og andre former for kryptering for at sikre deres telegrafiske kommunikation fra uvedkommende.

Heller ikke ’falske nyheder’ er noget nyt fænomen. Fx var enevældens magthavere stærkt bekymrede over de rygter og ’alternative sandheder’ som skillingsviser og såkaldte visekællinger ansås for at sprede blandt almindelige folk.

Desuden kan det noteres, at allerede de gamle grækere var bekymrede for at ’nye medier’ som fx papyrusruller – og lignende applikationer af den nymodens skriftlige kommunikation – ville kunne føre til hukommelsestab og kognitiv svækkelse hos befolkningen.

En af antikkens gamle grækere, udstyret med stylus og vokstavle. (Museum Berlin/Wikimedia Commons.)

 

Fire forelæsninger i april

ENIGMA forvalter en kommunikationshistorisk kulturarv, der strækker sig fra de førmoderne budbringersystemer til nutidens digitale kommunikationslandskaber. Det er en kulturarv, som fortæller om kontakter mellem mennesker og de systemer eller teknologier, som er blevet brugt til at formidle kommunikation mellem individer, samfund og verdensdele.

I april 2018 tager ENIGMA hul på en endnu en forelæsningsrække i samarbejde med Folkeuniversitetet, hvor vi vil bruge vores unikke arkiver og samlinger til at levere nye og uventede historiske perspektiver på nutidens kommunikation og kommunikationsteknologier.

Vi starter ud på den historisk ladede 9. april, kl. 17.15, og fortsætter hver mandag indtil den 30. april, hvor vi via casestudies vil have bevæget os fra de tidligste civilisationer til hackerkultur og cyberdrømme under udfoldelsen af den digitale tidsalder.

Hver forelæsning vil starte med et mundtligt oplæg fra en af museets eksperter, som efterfølgende vil præsentere udvalgte artefakter fra ENIGMAs samlinger, der knytter sig an til dagens kommunikationshistoriske tema.

 

Fysiske kraftpræstationer og elektriske signaler

Den indledende forelæsning vil leveres af undertegnede, altså forskningschef Andreas Marklund. Jeg vil fortælle om kommunikation over lange afstande i æonerne inden telegrafen og den elektrisk transmitterede kommunikation.

Vi tager udgangspunkt i den oldgræske historiker Herodot, som skrev om perserkongen Xerxes berømte postryttere, at:

Hverken sne, regn, hede eller nattens mørke forhindrer dem i at nå det mål, der er blevet sat for dem, med allerstørste fart.

Fysiske kraftpræstationer var en væsentlig del af fjernkommunikationen i det ’førelektriske’ samfund. Forelæsningen vil således skyde skarpt på ilende postryttere, frådende heste, løbende budbringere og aerodynamisk formede køretøjer som den ”lille vimse kuglepostvogn” fra 1815.

Vi vil også stifte bekendtskab med den optiske telegraf og se nærmere på de middelalderlige budstokke, som i den tidligmoderne periode udvikledes til en form for folkelige alternativer – eller rivaler – til det statsligt kontrollerede postvæsen.

I forelæsning nummer to vil det handle om gennembruddet for den elektrisk transmitterede kommunikation. Mere præcist er det telegrafens dramatiske historie, som vil blive udrullet af ENIGMAs koryfæ på området: museumsinspektør Eva Wistoft Andersen, som blandt andet har udforsket mytedannelsen omkring den transkontinentale telegraf, der slyngede sig gennem vildnisset i 1800-tallets USA.

Telegrafen gjorde kommunikationen øjeblikkelig og uafhængig af fysiske transportmidler og præstationer. Samfundsmæssigt var det en yderst voldsom forandring, en ’annihilation of time and space’, der førte til såvel visioner om en lysere fremtid som bekymringer over stress og ’information overload’.

Og verden blev bundet sammen i et ’victoriansk internet’, der blev en vigtig brik i globaliseringens første bølge.

 

Roaring twenties og kulten af cyberspace

I den tredje forelæsning retter vi opmærksomheden mod radiobølgerne og den trådløse kommunikation. Atter er det mig, Andreas, der vil sidde i førersædet. Jeg vil guide vores historiske ekspedition fra de tidligste eksperimenter med ’trådløs telegrafi’ via Titanics skibsforlis i 1912 til gennembruddet for den stemmebaserede radiokommunikation i mellemkrigstiden.

Vi vil også se på radioen som massemedium. På hvordan den blev mellemkrigstidens ’wonder of the age’, brølet i ’de brølende 1920’ere’.

Det vil handle om jazzmusik, krystalmodtagere, ’radio-hams’ og grænseløs kommunikation i den prædigitale æra. Men også om kongelige radiotaler, Winston Churchill og den farlige politiske propaganda, der i 1930’erne begyndte at strømme over hele Europa fra radiosendere i Hitlers Tredje Rige.

Internettet og indgangen til den digitale tidsalder er emnet for den fjerde og sidste forelæsning. ENIGMAs udstillingschef Martin G Johansen vil fortælle om internettets tidligste historie; om hemmelige amerikanske forskningsprojekter, ARPANET og verdens første e-mail. Men også om hackerkultur, kulten af ”cyberspace” og hvordan internettet endelig fik sit folkelige gennembrud.

 

Husk at tilmelde dig!

Overordnet er det en historie, der handler om såvel mellemmenneskelige kontakter, demokratisering og globalisering som overvågning, propaganda og konflikter.

Synes du, at det lyder interessant?

Hvis ja, anbefaler jeg at du anmelder dig til holdet her – der er stadig pladser tilbage.

Skribent

Andreas Marklund

Andreas Marklund er forskningschef på ENIGMA og ph.d. i historie fra European University Institute i Firenze. Andreas Marklund is Head of Research at ENIGMA and has a doctorate in history from the European University Institute in Florence.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *