0

Tante Valborgs kylling og andre transnationale trusler

Den 28. august 1943 kl. 07.08 ringede en fru Jensen i København til sine slægtninge i Povlsker på Bornholm. Samtalen varede tre minutter og handlede i alt væsentlighed om leveringen af en kylling:

 

Kbh: Tante Valborg skrev, at hun vilde sende en kylling.

Povlsker: I kan hente den ved damperen, der gik i aftes.

Kbh: Så får vi den nok, men hvis I havde sendt den med posten, så kunne vi ikke få den før mandag, og så vilde den ikke være god. Nu er vi glade ved, at vi får den.

Povlsker: Havde Erna en god rejse over?

Kbh: Ja, vi siger tak for kyllingen.

 

Hvordan kan det så være, at jeg kender detaljerne af denne harmløse og temmelig hverdagskedelige telefonsamtale mellem nogle tilsyneladende helt almindelige danskere?

 

627 aflyttede samtaler på én dag i august 1943

Jo, samtalen blev aflyttet og transskriberet af Afdeling C: en særlig afdeling for censur og overvågning, der var blevet oprettet kort efter udbruddet af 2. verdenskrig af Udenrigsministeriet i

samarbejde med Post- og Telegrafvæsenet (Ministeriet for Offentlige Arbejder).

Fru Jensens telefonsamtale var langt fra den eneste, der på denne måde blev gjort udødelig af Afdeling C. De såkaldte telefonreferater for den 28. August 1943 indeholder detaljerede referater samt metadata – altså oplysninger om hvem, der ringede til hvem, hvor længe, etc. – fra i alt 627 aflyttede telefonsamtaler.

Det er et materiale, som dækker 160 tætskrevne A4-sider, hvor de maskinskrevne referater er suppleret med håndskrevne marginkommentarer, understregninger og spørgsmålstegn.

Et temmelig omfattende materiale med andre ord, der altså stammer fra én enkelt dag i Afdeling C’s historie.

 

Såkaldte “Overvågningsborde” i Afdeling C. (ENIGMA)

Forbindelser med udlandet kunne true neutraliteten

 

Afdeling C blev oprettet i efteråret 1939 for at koordinere statslig censur og overvågning af teletrafikken i Danmark under 2. verdenskrig. Det var primært forbindelserne med udlandet, der bekymrede Udenrigsministeriet og de andre parter.

Allerede den 5. september 1939, blot et par dage efter krigens udbrud, havde generaldirektøren for Post- og Telegrafvæsenet i hemmelighed beordret sine medarbejdere at holde øje med personer, ’hvis Post-, Telegram- og Telefonkorrespondance med Udlandet under Hensyn til Vedkommendes Stilling og Forhold kan give Indtryk af, at Korrespondancen angår andet end legitime Forhold.’

Big Data i historisk perspektiv. Aflytningsreferater fra den 28. juli 1940. (Rigsarkivet)

 

Den 18. oktober blev der afholdt et hemmeligt ministermøde hvor blandt andet udenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder drøftede mulighederne for at kontrollere ’indholdet af telegram- og telefontrafik’.

For udenrigsministeren var det særligt vigtigt, at netop telefon- og radiokommunikationen blev overvåget, så man kunne undgå at der ’efter visse særlige begivenheder i Ind- og Udland ikke telefoneres meddelelser af skadelig art.’ Han var særligt bekymret for meddelelser, der ’ekspederedes ud af landet’, og som derigennem kunne underminere Danmarks neutralitet eller skade den delikate udenrigshandel.

 

Overvågning eskalerer i krigstid

Denne optagethed ved den grænseoverskridende eller transnationale kommunikation er faktisk nærmest en grundakkord i den statslige overvågningshistorie. Kommunikation, der krydser de statslige grænselinjer – via for eksempel havne, postrutter, telegrafkabler eller radiobølger – er nærmest altid blevet betragtet som en potentiel sikkerhedstrussel, og som noget, der skal holdes under særlig overvågning.

Men selvom det altså er en grundakkord – ja, det vover jeg faktisk min faglige hæder på – så forstærkes klangen af denne grundlæggende mistænksomhed i perioder med krig eller sikkerhedspolitiske kriser.

 

Tysk tilstedeværelse i Afdeling C

Arbejdet i Afdeling C kompliceredes betragteligt efter den 9. april 1940. Alle forbindelser mellem Danmark og omverdenen blev indledningsvis afskåret på ordre af den tyske besættelsesmagt. Imidlertid kunne de genåbnes lidt efter lidt i løbet af foråret og sommeren 1940, efter at Afdeling C var blevet omorganiseret til en decideret aflytningscentral.

Samtlige telefonsamtaler mellem Danmark og udlandet skulle passere gennem afdelingens aflytningsborde, som der ved genåbningen for udlandsforbindelserne den 1. juni var seks af.

Den 28. august 1943, hvor tante Valborgs kylling brev drøftet over linjerne, var antallet af aflytningsborde vokset til 40.

Det var danske censorer, som aflyttede og transskriberede samtalerne, men de blev overvåget af agenter fra den tyske efterretningstjeneste Abwehr, som fulgte med i arbejdet fra et tilstødende kontorlokale via avanceret teknisk udstyr.

I telefonreferaterne er der flere henvisninger til denne tyske tilstedeværelse, ofte bare omtalt som ’den tyske censur’, hvilket indikerer, at Abwehr var aktivt involveret i såvel aflytningen som den efterfølgende analyse af de indhentede informationer.

 

Bornholmtrafikken og de belurende svenskere

I januar 1941 blev massaflytningen betydeligt udvidet. Tyskerne gik nemlig i panik da de opdagede, at telefonledningerne mellem Bornholm og resten af Danmark gik gennem svensk territorium. De frygtede, at ledningerne ville blive ’tappet’ i Sverige. Den eneste mulighed for at finde klarhed om, ’der passerede noget over linjerne, der var værd at tappe, var at lade hele korrespondancen

Betjeningsvejledning for overvågningsborde i Afd. C. “Når den samtale, der overvåges, er afsluttet, løftes F/D-knappen op, hvis denne har været nedtrykket, og der gives slutsignal for lytteledningen ved nedtrykning af knappen L.” (ENIGMA)

censurere’.

 

Censur var i denne sammenhæng synonymt med det, vi i dag ville kalde for overvågning eller aflytning.

Sandsynligvis var det planlægningen af Operation Barbarossa – den storslåede tyske militæroperation mod Sovjet – der var gnisten til denne pludselige reaktion.

Tyskerne havde faktisk god grund til at mistænke svenskerne. Den svenske efterretningstjeneste tappede for eksempel fjernskrivertrafikken mellem Tyskland og det nazibesatte Norge, der gik over svenske kabler. Kommunikationen var krypteret ved en yngre og mere avanceret slægtning til den legendariske Enigmamaskine, den såkaldte Geheimfernschreiber T-52, men den blev faktisk knækket allerede i sommeren 1940 af en matematikprofessor fra Uppsala.

Følsom militærstrategisk tysk information, blandt andet om troppebevægelser i østlig retning, sivede således ud gennem skandinaviske kommunikationsnetværker.

 

Trivialiteter midt i krigens virvar

Disse var de omstændigheder, der bevirkede, at dialogen om tante Valborgs kylling blev aflyttet og dokumenteret af censorerne i Afdeling C.

Naturligvis var der også andre ting, der passerede over ledningerne. Dagen, hvor tante Valborgs kylling var et emne på tråden, den 28. august 1943, var der for eksempel overraskende mange samtaler mellem Bornholm og København, der handlede om den eskalerende regeringskrise og den kommende danske afvisning af besættelsesmagtens ultimatum (der førte til bruddet d. 29. august).

Men broderparten af referaterne i mine foreløbige stikprøver – den 28. august 1940 og den 28. august 1943 – indeholder trivialiteter og udramatiske fænomener fra krigens grå og poesiforladte dagligdag. Trivialiteter og fænomener, der alligevel er blevet registreret og gemt til eftertiden af statslige myndigheder, eftersom de har indgået i telefonsamtaler, der har krydset de nationale grænser i en sikkerhedspolitisk anspændt situation.

Blogposten er også bragt som artikel i online-magasinet “Forskerzonen” på videnskab.dk, den 27. november 2017.

Skribent

Andreas Marklund

Andreas Marklund er forskningschef på ENIGMA og ph.d. i historie fra European University Institute i Firenze. Andreas Marklund is Head of Research at ENIGMA and has a doctorate in history from the European University Institute in Florence.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *