0

Østerbro Posthus – en kommunikationscentral af sin tid

For 95 år siden, den 3. september 1922, blev Østerbro Posthus under stor festivitas indviet med kransekage og vin. Personalet fra Østerbro Posthus, repræsentanter fra administrationen, Telegrafvæsenet, håndværkerne og Dansk Postforening var alle inviteret til reception, og det var den daværende Overpostmester Wilhelmsen, som fik æren af at indvie den nye statelige bygning.

Europa var i 1922 stadig mærket af efterdønningerne fra 1. verdenskrig, og ligeledes var Danmark. Blandt de fleste danskere var pengene generelt små, og mange var ramt af arbejdsløshed. Krigens

Indleveringskontoret på Østerbro Posthus i 1929 med det oprindelige inventar tegnet af Th. Jørgensen.

rædsler havde rystet Europa i sin grundvold, og den optimistiske fremtidstro var krakeleret. Opførelsen af det nye Østerbro Posthus blev bemærket og i tiden set som et tegn på en måske spirende økonomi og en forsigtig optimisme. Det var da også Overpostmester Wilhelmsens håb, at bygningen kunne blive et lyspunkt i en ellers svær tid.

Østerbro Posthus – Et moderne Palæ

Begivenheden gik da heller ikke ubemærket hen, og i Socialdemokraten kan man den følgende dag læse: ”Naar Østerbros Beboere i Dag passerer Trianglen vil de lægge mærke til, at den brunrøde monumentale Bygning på Hjørnet af Øster Allé er indgaaet som et led i Hverdagens travle Liv … Den nye Bygning danner Rammen om et virkelig moderne Postkontor; en Storstad værdig”

En af de ansatte, som fik sin daglige gang i den nye post- og telegrafbygning, var Postkontrollør V. Hendil. Han mindes den ære det var at flytte fra posthuset i Odensegade og ind i den nye bygning. Han skrev i 1941 i ’Årbog for det danske Post- og Telegrafvæsen’: ”Det var en stor Begivenhed, da vi i 1922 flyttede over til det store nye Palæ med de store Søjler på Facaden og den skønne Fælledpark som Nabo … Denne bygning med den pompøse, festlige indgang, det skønne Indleveringslokale (navnlig på en Solskinsdag) er det smukkeste Posthus, jeg har set.”

Der var en tydelig stolthed at spore. Dette var i 1922 et fornemt byggeri – et palæ, man både som borger og ansat kunne være stolt af. Den nye bygning skulle ikke blot udfylde sin funktion som posthus og telegrafbygning, men skulle i sin pompøse arkitektur være et billede på etatens agtværdige og stolte arbejde.

Slotsarkitekten Thorvald Jørgensen

Det var den Kgl. Bygningsinspektør Thorvald Jørgensen (1867-1946), som fik til opgave at tegne den nye statelige post- og telegrafbygning. Han var på dette tidspunkt ved at genopføre Christiansborg Slot (1905-1928) og fik deraf tilnavnet ”Slotsarkitekten”.

Th. Jørgensen var oprindeligt tømreruddannet, men uddannede sig senere til arkitekt. Under sin arkitektuddannelse var Th. Jørgensen elev under H. J. Holm, som var optaget af at bruge nordiske materialer og byggetraditioner, men i en mere fri form. I midten af 1800-tallet var flere arkitekter begyndt at vende blikket mod tidligere epokers arkitekturtraditioner. De enkelte bygningstyper blev studeret, og der blev blandet og leget frit med de arkitektoniske stilarter. Th. Jørgensen var i sit tidlige arbejde præget af denne historistiske stil. Han bevægede sig dog gennem årene væk og mod en mere stram og rolig arkitektonisk stil. Denne begyndende bevægelse ses ved opførelsen af Christiansborg Slot, der er bygget i en tung nybarok stil. Det var dog ved byggeriet af det nyklassicistiske Østerbro Posthus, at han for alvor brød med den såkaldte Holmske skole.

Det monumentale Østerbro Posthus

Th. Jørgensens valg af søjler i indgangspartiet og det oppudsede brunrøde murværk leder tankerne mod antikkens monumentale formsprog. Bygningen er med de rene flader, de symmetrisk

En af de små bevarede vifteformede palmetter,
som oprindeligt kom fra C.F. Hansens slotsruin.

placerede vinduer, den kraftige gesims og det flade tag med til at understrege dette tempellignende udtryk. Det er tydeligt, at Th. Jørgensen ved valget af dette statelige formsprog var inspireret af

den tidligere klassicistiske arkitektur, og især af arkitekten C.F. Hansen (1756-1854). C.F. Hansen var selv en produktiv arkitekt, der med bl.a. Råd- og Domhuset på Nytorv, Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot og Slotskirke satte sit aftryk på det københavnske bybillede. Christiansborg Slot nedbrændte dog i 1884, hvor det lykkedes Th. Jørgensen at sikre små palmetter i sandsten fra den nedbrændte ruin. Som en lille reference til den tidligere slotsarkitekt inkorporerede Th. Jørgensen dem i byggeriet af Østerbro Posthus.

Østerbro Posthus er i dag placeret lettere tilbagetrukket ved indgangen til Fælledparken, på hjørnet af Øster Allé og Blegdamsvej. Det var oprindeligt tanken, at bygningen skulle indgå som en del af et større anlæg, hvor Østerbro Posthus skulle have været en af to symmetriske bygninger. Den anden bygnings funktion var aldrig fastlagt, men Th. Jørgensen foreslog selv bank, badeanstalt, folkebibliotek, teater eller lignende. Thorvald Jørgensen fik dog aldrig opført hele sit anlæg, og i 1930 blev planerne helt droppet, da man ved siden af post og telegrafbygningen i stedet fik anlagt Genforeningsmonumentet som markering af den sønderjyske genforening med Danmark i 1920.

Nye kommunikationsformer på Østerbro Posthus

Skitseforslag fra 1918, der viser posthuset som en del af et større anlæg ved indgangen til Fælledparken.

Gennem hele sin karriere var Th. Jørgensen inspireret af de mange skiftende og sideløbende arkitektoniske stilarter i sin tid. I dag står hans byggerier tilbage som et tidsbillede på Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede, og Østerbro Posthus er ingen undtagelse. Bygningen er et fysisk spor, som ikke kun fortæller om den danske post- og telegrafhistorie, men indskriver sig i en større kultur- og arkitekturhistorisk fortælling, der rækker ud over den nationale ramme.

Her 95 år efter den gamle post- og telegrafbygning for første gang åbnede dørene for offentligheden, er nye kommunikationsteknologier kommet til. Nogle kommunikationsformer er forsvundet og blevet afløst af nye, mens andre den dag i dag stadig eksisterer. Kigger du derfor ind i Th. Jørgensens gamle indleveringskontor, vil du stadig træde ind på et posthus, men ikke længere en telegrafstation. Nu vil du blive budt velkommen til ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, som hver dag inviterer til dialog og samtale.

Th. Jørgensens oprindelige ønske om at etablere et lokalt kulturtilbud ved indgangen til Fælledparken blev ikke opfyldt i hans tid.

Måske her 95 år efter, er det med ENIGMA i huset blevet indfriet.

Skribent

Ditte Maria Sørensen

Ditta Maria Sørensen er researcher i ENIGMAs forskningsafdeling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *