0

Når det klikker i telefonrøret

For få uger siden udkom forfatteren Jussi Adler Olsens selvbiografi, hvor den ukronede krimikonge påstår, at PET aflyttede ham gennem længere tid i begyndelsen af 1980’erne. Klik i røret afslørede de lyttende efterretningsfolk. Rygterne om klikkene i telefonen ser ud til at være tidløse, men sagkundskaben har hele tiden været klar i mælet: Klik i røret skyldes altid tekniske fejl, ikke aflytninger. Men er det nu også helt sandt?

”Hvor ofte har vi ikke alle været ude for, at en af vore Bekendte bestyrtet har udmalet os sin Frygt for, at hans Telefon blev aflyttet? – Jeg hørte ganske tydeligt et Klik … der er ingen Tvivl … hvad skal jeg nu gøre? Bortset fra, at en saadan Frygt for, at uvedkommende skulde interessere sig saa levende for, hvad vor Ven havde at betro Omverdenen, ofte bundede i en ikke ringe overvurdering af egen Betydning, saa er Forholdet det, at vilde man endelig aflytte hans Telefon, saa var dette muligt, uden at han var i Stand til at høre det mindste ekstraordinære i den Anledning”.

Sådan skrev Det ny Radioblad lige efter besættelsestiden var overstået. Og historisk set har der været utallige sager om folk, som frygtede, de blev aflyttet, fordi de havde hørt klik i telefonen. F.eks. bragte Aftenbladet i 1938 et interview med landsretssagfører Niels Ventegodt, som hævdede, at han igennem længere tid var blevet aflyttet af politiet. Han forklarede, at tidligere oplevede han aldrig tekniske problemer under sine telefonsamtaler: ”Men saa begyndte det at klikke i Telefonen, og Forbindelserne var svagere… Vi kaldte disse Lyttere for Klapperslangerne”.

Som tidligere beskrevet her på bloggen, iværksatte de danske myndigheder masseovervågning under 2. Verdenskrig. Alle udlandssamtaler blev aflyttet og refereret. Mistænkelige personer blev sortlistet og fik deres telefoner aflyttet. Men telefoncensuren fik også en anden opgave: Når censorerne ikke havde andre aflytninger at foretage, skulle de koble sig på ledningerne hos helt tilfældige danskere og aflytte deres private, indenlandske samtaler.

Selv om aflytningerne var hemmelige, opstod der alligevel massive rygtedannelser om overvågningen, og mange frygtede, at de blev aflyttet – og hundredtusinder blev aflyttet. Efter krigen interviewede formiddagsavisen B.T. chefen for KTAS’ driftsafdeling, overingeniør Christen Steenbuch, om de mange verserende rygter om klikkene i telefonen. Overingeniør Steenbuch forklarede, ligesom Det ny Radioblad, at det var ”en Misforstaaelse. Man kan aflytte en Telefon, uden at de Talende mærker det mindste. Klik og Afbrydelser skyldes tekniske Aarsager…”.

Men selv om det sikkert var – og er – korrekt i langt de fleste tilfælde, er der ingen regel uden undtagelser.

På ENIGMA har vi betjeningsforskrifterne for besættelsestidens mange aflytningsborde, og i de tekniske beskrivelser af de tilfældige, indenlandske aflytninger er der en bemærkning om klikkene i telefonen. For at aflytte en samtale skulle censoren tilslutte sin telefon og trykke på den ”Lytteknap”, som var tilkoblet ledningen, der ønskedes aflyttet. Når censoren var færdig med at aflytte samtalen og skulle skifte over til en ny aflytning, var det vigtigt, at vedkommende trykkede på ”Udløseknappen”, før der blev trykket på den nye lytteknap:

”Udløsningen af den Lytteknap, der sidst har været nedtrykket, kan ganske vist ogsaa ske umiddelbart ved Nedtrykning af den nye Lytteknap, men herved vil de Indlandsledninger, som er tilsluttet de to Lytteknapper, blive sammenkoblet et Øjeblik, hvilket vil give et Klik i Telefonerne hos Abonnenterne, saaledes at disse herigennem vil kunne blive averteret om, at Samtalen bliver aflyttet”.

For at sikre sig, at censorerne huskede at trykke på udløseknappen, inden de begyndte en ny aflytning, var der tilkoblet en alarm, der gik i gang, hvis det ikke blev gjort. At censurledelsen har fundet det nødvendigt at tilkoble en alarm, kan være en indikator på, at det var en forglemmelse, der hændte. Det betyder, at flere af de helt tilfældige danskere, som blev aflyttet under besættelsen uden grund, rent faktisk har hørt klik i telefonen – selv om eksperterne benægtede det.

Så hvem ved, måske betyder klik i vores telefoner, at vi bliver aflyttet – og måske endda uden nogen grund – eller måske betyder det bare, at vores telefon er ved at stå af. I overvågningssamfundet kan ingen vide sig sikre!

Skribent

Jacob Vrist Nielsen

Jacob Vrist Nielsen er forskningsassistent på museet og cand. mag. i historie. (Jacob Vrist Nielsen is research assistant at ENIGMA and M.A. in history.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *